TDC: Disse kunder kan slippe for brevgebyr

16x9

TDC og YouSee kørte over for rødt lys, da de sendte et brev ud, hvori man oplyste kunderne, at de ville blive opkrævet et såkaldt brevgebyr. Ifølge Forbrugerombudsmanden brød de to selskaber loven, da de undlod at oplyse, at kunderne kunne slippe for at betale gebyret, hvis de opfylder et af to kriterier - en kritik, TDC nu har taget til sig.

I foråret 2014 modtag en stor del af TDC's og YouSees kunder et brev om, at det ikke længere ville være gratis at modtage fysisk post. Fra og med den 1. juli ville alle kunder blive opkrævet et månedligt gebyr på 29 kroner, hvis de fortsat ønsker at modtage fysisk brevpost, lød meddelelsen.

Torsdag skrev tv2.dk, efter at have talt med TDC, at en del af disse kunder nu kan refunderet det gebyr, de har betalt. Fredag lyder det dog, at det ikke er tilfældet.

Balladen skyldes, at de to selskaber har fået kritik af Forbrugerombudsmanden for at undlade at fortælle i brevet, at det ikke var alle, der skulle betale gebyret.

Har man ikke har adgang til computer eller ikke har en e-mailadresse kunne man slippe for at betale gebyret på de 29 kroner, hvis man kontaktede kundeservice inden for en given frist. Det oplyste TDC og Yousee ikke direkte i brevet, og det er i strid med marketingsloven, mener Forbrugerombudsmanden.

TDC har nu taget kritikken til efterretning. Alle de kunder, der enten ikke har adgang til en computer eller en e-mailadresse, kan nu ringe ind for at få rettet fejlen, oplyser TDC's pressechef, Ib Konrad Jensen til tv2.dk.

- Ring ind, så finder vi ud af det. Der gælder de samme betingelser for de kunder, der allerede har fået beskeden, og de kunder der har fået beskeden senere hen. Vi forskelsbehandler ikke vores kunder, siger han til tv2.dk.

- Det betyder, at de kan blive fritaget fremadrettet, uddyber han.

De kunder, der allerede er blevet opkrævet et gebyr kan ikke få deres penge retur, oplyser Ib Konrad Jensen til tv2.dk.

Han har ikke tal på, hvor mange der stadig mangler at få beskeden, men han oplyser, at Yousee alene har 1,2 million kunder.

Da gebyret indført den 1. juli, drejer det sig om det betalinger på 29 kroner, som kunderne kan refunderet.

Har man ikke har adgang til computer, eller har man ikke en e-mailadresse kan man derfor ringe ind og refunderet det beløb, man er blevet opkrævet.