Jihad: Kampen for islam

16x9

Vesten begyndte for alvor at diskutere det islamiske begreb 'jihad' - hellig kamp - da terrornetværket al Qaeda gennemførte terrorangrebet på USA 11. september 2001.

Begrebet er i en dansk sammenhæng også blevet aktuelt med den tidligere Guantanamo-fange Slimane Hadj Abderrahmanes bekenden sig til hellig krig - og hans opfattelse af danske soldater og beslutningstagere legitime mål i krigen i Irak.

Af Steen Selvejer

Ordet jihad fremkalder hos mange vesterlændinge billeder af skæggede muslimer, der iført traditionelle kjortler, bærende den obligatoriske Kalashnikov og ammunition over skulderen, tordner mod Vesten og lover bål og brand.

Jihad oversættes gerne med "hellig krig". Oprindeligt betyder det "hellig kamp".

Denne hellige kamp kan groft sagt føres på to planer - som den lille jihad og som den store jihad.

Det indre og det ydre
Den store jihad er den personlige kamp: Kampen for at være et retskaffent menneske, dvs. en indre bestræbelse på at være et bedre menneske. Til disse bestræbelser kan også høre, at man bestræber sig på i offentligheden at gebærde sig mere i overensstemmelse med koranen og troen.

Den lille jihad er den hellige kamp for at beskytte den muslimske tro over for andre. Det betyder også, at man som muslim har pligt til at bekæmpe ikke-muslimers besættelse af islamisk jord.
Den lille jihad kan dog føres med alt fra legale, diplomatiske over økonomiske til politiske midler. Er der imidlertid ikke fredelige muligheder for at forsvare troen og landet, tillader islam brugen af magt og våben - men kun under iagttagelse af strenge regler: Uskyldige, dvs. kvinder, børn eller handicappede og ikke-bevæbnede må aldrig rammes af krigen og dens våben - og man har pligt til at acceptere enhver fredelig tilnærmelse fra fjendens side.

Militære midler er derfor blot en mulighed blandt flere andre af den hellige kamps midler - og det er tilmed et ikke det foretrukne og derfor et ualmindeligt middel.

En religiøst begrundet militær aktion skal erklæres nødvendig af den rette religiøse autoritet efter lærdes anvisning. De lærde skal være enige om, at såvel religion som folk er truet, og at et voldeligt/militært forsvar er nødvendigt. Der skal med andre ord være tale om en retfærdig krig.

Et legitimt mål eller ikke
Spørgsmålet om hvorvidt en et lands overhoved i den forbindelse er et legitimt mål bliver et fortolkningsspørgsmål for de lærde. Principielt må man sige, at eftersom et lands overhovede er ansvarligt for et lands militære styrker - som politiker er disses øverste kommanderende - svarer det til den klassiske militære leder, der på profeten Muhammads tid altid red forrest for sin hær. Denne politisk-militære leder var som sådan ikke omfattet at den beskyttelse af ikke-krigere, som koranen udstikker.

Koranen afspejler i høj grad profetens liv, og profeten var blandt andet også kriger. Men Muhammads krig mod de ikke muslimske mekkanere på den arabiske halvø i årene efter 622 ændrer ikke ved den oprindelige islamiske betydning af begrebet jihad - hellig kamp: at strenge sig an for troen, for at være en ægte muslim.

Det understreges af, at profeten, da han vendte hjem efter et felttog, sagde til sine tilhængere:
"I dag er vi vendt tilbage fra en mindre jihad til den store jihad". Det betød, sagde han, at han nu var tilbage fra væbnet kamp til den fredelige men også langt vanskeligere kamp for selvkontrol og at blive et bedre menneske, en god muslim.

Brugt og misbrugt
Til alle tider er begrebet jihad blevet brugt og misbrugt af forskellige politiske og religiøse muslimske fraktioner til at retfærdiggøre forskellige former for vold og krig.

I mange tilfælde er der tale om islamiske randgrupperinger, der kalder deres kamp mod den etablerede islamiske orden for jihad - hellig kamp. Dette, siger mange lærde gejstlige, er misbrug af begrebet og i strid med islam, idet muslimer ikke påfører andre muslimer krig.

Den retfærdige krig
Mange moderne muslimer vil ifølge den hollandske professor i islam, Rudolph F. Peters, Amsterdam Universitet, sige, at kun når muslimer bliver angrebet, må de forsvare sig og kæmpe. Mange trækker på den måde, sagde Peters, paralleller mellem begrebet om jihad og det man i Vesten ofte kalder "retfærdig krig". Der kan dog knytte sig en del fortolkning til, hvad man skal og kan opfatte som et angreb - nogle vil hævde, at det at lægge hindringer i vejen for islams udbredelse er et angreb på islam. Andre vil være uenige i den fortolkning. Det forklarede Peters til dagbladet Information under et besøg i Danmark tidligere på måneden.

En ægte 'lille' jihad, vil alle muslimer mene, var eksempelvis den muslimske forsvarskrig mod de middelalderlige korstog - og før dem byzantinernes og persernes angreb under den tidlige islams ekspansion.

Som både stor og lille er jihad en muslimsk pligt - ligesom rettroende kristne også må antages at skulle forbedre sig og leve et rent liv i overensstemmelse med Guds ord - moderne set tilsat det vestlige begreb "retfærdig krig".

Omvendt betyder det også, at jihad - hellig kamp - ikke i sig selv er et begreb om vold.

Tolerance over for folk af bogen
Jihad er heller ikke en krigserklæring mod andre religioner. Således omtaler koranen udtrykkeligt omtaler jøder og kristne som "folk af bogen", altså troende, der skal beskyttes og respekteres.
Alle tre trosretninger, islam, jødedom og kristendom tror da også, religionshistorisk set, på samme Gud. Allah er arabisk for Gud, og Allah bruges derfor også af kristne arabere om Gud.

Regulære militære aktioner i islams navn er da også sjældne i eksempelvis den arabiske verden. I virkeligheden strider de fleste opfordringer til jihad med vold eller våben i hånd mod islam, siger lærde. I det hele taget er det at føre krig under påberåbelse af sin gud ikke noget særligt for islam. Det har mange andre religioner og trossamfund også gjort.

Islam og fred
Selve ordet "islam" betyder at underkaste sig Guds vilje. Ordet har samme 'rod' som ordet "salaam" - det betyder: Fred.

Mohamed Serag, professor i islamiske studier ved det amerikanske universitet i Cairo i Egypten, sammenfatter diskussionen om jihad og islam på følgende måde:

"Der er et vers i koranen, der siger, at enhver, der dræber et andet menneske, anses for at have dræbt alt menneskeligt. Enhver, der har reddet et andet menneske, kan siges at have reddet menneskeheden." Og han fortsætter:

"Koranen fortæller, at hvis nogen viser vilje til fred, så skal man tage mod deres tilbud - også selv om man frygter, at de ikke måtte mene det."

Zaki Badawi, leder af det muslimske universitet i London, er helt enig:

"Enhver, der fratager et menneske i denne verden retten til at leve, eller retten til at praktisere deres tro i frihed, eller friheden til tænke, nedværdiger Islam og handler mod selve Islam," siger han.

At erklære jihad
Rudolph F. Peters forklarede under sit besøg i Danmark, at enhver muslim i princippet kan erklære jihad i betydningen kamp mod andre - spørgsmålet er, om han kan få andre til at acceptere erklæringen og følge den.

Man må forstå, føjede Peters til, at islam ikke er opbygget som en lutheransk eller katolsk kirke med strikte hierarkier - ingen gejstlig øvrighed kan fastlægge en kanon for et helt trosfællesskab - derfor er der intet enigt islam.

Hvad så med terrorismen, Osama bin Laden og de hellige krigere i Irak, Tjetjenien og Afghanistan, kunne man spørge. Her appelleres også til islam og jihad.

Opfattelsen af de kristne
Dertil sagde Rudolph Peters blandt andet til Information:
"I hvert fald en del muslimske fundamentalister har en essentialistisk opfattelse af Vesten: 'De kristne har altid ønsket at dominere os - det viser historien'. De anser dette dominansprojekt som noget, der er det kristne væsen iboende. Ganske på samme måde som mange i Vesten tror, at 'hellig krig mod vantro' af princip er uadskilleligt fra islams væsen."

Tilbedelsen af Osama bin Laden - som i øvrigt efter Peters' bedste overbevisning er "minimal" i den muslimske verden - skyldes i al fald ikke hverken dennes teologiske indsigt eller at han skulle være nogen autoritet udi det religiøse.

Khaled Abou El Fadl, professor i vestlig og islamisk lov ved University of California, gør i forbindelse med islamiske krigeres likvideringer af gidsler i Irak opmærksom på, at de brugte begrundelser for likvideringerne er hentet i det, "som alle og enhver smed ud for århundreder siden og erklærede for at være islams affald".
"Jeg har tilbragt mit liv med at studere kilderne til islamisk lov. Men det omfang disse mennesker bevæger sig ind i islamiske principper er diskutabel," siger El Fadl til nyhedsmagasinet Time.

Robin Hood og sympati
Osama bin Laden dyrkes da også nærmere som en Robin Hood-figur, fordi han angriber det magtfulde USA og dets symboler - det USA der virker så magtfuldt for mange arabere, mener Peters.

"Det er der, han høster sympatien. Men den reelle støtte til ham er marginal. Jeg har fulgt mange af de diskussioner, der kører i muslimske miljøer om, hvorvidt al Qaedas handlinger kan retfærdiggøres teologisk, og det står helt klart, at den overvældende majoritet af muslimer alene af rent religiøse grunde må fordømme terror mod tilfældige civile," forklarede Peters i Information.

Det styrker også i en del menneskers øjne Osama bin Ladens status som en Robin Hood-figur, han påberåber Osama bin Laden sig alle muslimers pligt til at kæmpe mod USA og Vesten ved at henvise til, at disse har besat islamisk jord.