Skolebørn fik voldsomme sår og blærer af giftig plante

I samarbejde med TV2 ØST

En skolelærer advarer mod en plante, der findes i naturen i store dele af Danmark. Det sker, efter flere elever i en klasse fik store forbrændinger.

Den er stor og grøn med et skær af gul, og dens hvide blomster kan for den ukyndige minde om hyldeblomstens. Men den gule pastinak er ikke så uskyldig, som den ser ud.

De seneste år er planten blevet meget almindelig i Danmark. Men den er giftig, og den kan give både børn og voksne store brandsår.

Gul pastinak ser sådan ud. Den er tirsdag blevet fjertet fra det område, hvor børnene har været i kontakt med den.
Gul pastinak ser sådan ud. Den er tirsdag blevet fjertet fra det område, hvor børnene har været i kontakt med den. Foto: Katja Højbjerg - TV 2 ØST

Det skete senest for nogle børn fra en skoleklasse fra en skole i Høng. Her havde en håndfuld af børnene torsdag havde været i skoven, og fredag begyndte de at få blærer flere steder på kroppen.

- Det havde været en rigtig god dag i skoven med fantastisk glade børn, der legede mellem træerne. Det var først dagen efter, at vi blev opmærksomme på, at nogle børn havde udslæt på arme og ben, siger Christian Løvebalch Jensen, der er lærer i Høng, til TV2 ØST.

Oplevelsen får ham nu til at advare alle mod de ellers flotte planter:

️Giftig gul pastinak️ Vi havde en virkelig skøn skovtur i Høng Skov i Torsdags, med nogle af vores skønne elever fra...

Posted by Christian Løvenbalch Jensen on Monday, July 1, 2019

Kendte ikke til planten

Undersøgelser har vist, at børnene fra Høng har været i berøring med gul pastinak - eller vild pastinak, som den også kaldes. Og den kan ved den blotte berøring give store forbrændinger.

- Vi kendte ikke til planten, og det tror jeg, at der er rigtig mange, der ikke gør. Børnene har ikke leget rundt med dem eller sådan noget, som ellers kunne være fristende, siger Christian Løvebalch Jensen.

Gul pastinak er en fjern fætter til bjørneklo og indeholder en meget ubehagelig plantegift, der får huden til at reagere kraftigt, når den udsættes for sollys. Typisk vil man så udvikle vabler, blærer eller brandsår, som kan være meget smertefulde. Samtidig kan huden være meget følsom over for sollys i flere måneder efter at være blevet ramt af giften.

Artiklen fortsætter under billedet.

En af børnene fra Høng fikl efterfølgende store blærer på sine ben.
En af børnene fra Høng fikl efterfølgende store blærer på sine ben. Foto: Privatfoto.

Får man giften på sig, skal man skylle området grundigt med vand, søge læge og dække det til, så der ikke kommer sol på. På længere sigt er forholdsreglen, at man skal undgå sollys på de berørte steder. Det kan vare i flere måneder.

Advarer mod planten

Den gule pastinak blev indført til Danmark af munke i middelalderen - men især i de senere år har den bredt sig hurtigt rundt i Danmark, da vi oftere klipper grøftekanterne og dermed skaber bedre levevilkår for den giftige plante.

TV2 ØST har flere gange fortalt om mennesker møder med den giftige plante.

Og der er stadig rigtig mange, der ikke kender til planten og dens giftige egenskaber.

- Jeg kendte ikke noget til den her gule pastinak, før vi oplevede den her situation. Men jeg kan love, at mine elever fremover vil kende og respektere planten, når de går ud af skolen. Og jeg håber, at forældre vil tale med deres børn om den, ligesom de advarer mod brændenælde og bjørneklo, siger han.

Den gule pastinak i Høng Skov er senere blevet fundet og vil tirsdag blive fjernet af Naturstyrelsen, som også nu advarer mod den i en pressemeddelelse.