Livløs person fundet i vandet i Frederikshavn: Erklæret død på stedet

16x9
. Foto: Per Frank Paulsen (Arkiv)

I samarbejde med TV2 Nord

Tirsdag morgen blev en person fundet i vandet syd for Frederikshavn.

Klokken 08.36 løb en alarm ind hos Nordjyllands Politi. En livløs person var blevet fundet i vandet lidt syd for Frederikshavn. 

- Der er formentlig tale om en mand. Lægehelikopteren er lige landet på stedet deroppe, så der er noget omkørsel på Europavej lidt syd for Frederikshavn, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Fastergaard, kort tid efter politiet er landet på stedet. 

Da lægerne ankom til stedet, erklærede de personen død. 

- Det er en mandsperson, der er fundet påklædt i vandet. Det er ikke fundet ID på ham endnu. Mere kan jeg ikke oplyse, fortæller Poul Fastergaard. 

Det er den anden drukneulykke i Frederikshavn på bare 11 dage. Den 8. februar blev en mand ligeledes fundet død i vandkanten i Frederikshavn. 

Opdateres..