Mand stukket i ryggen med kniv efter masseslagsmål til bryllupsfest

16x9
En mand blev lørdag aften stukket ned med en kniv til et bryllup i Herlev. Foto: Presse-fotos.dk

I samarbejde med TV 2 Lorry

Manden er indlagt, men uden for livsfare

Lørdag aften fik et bryllup i Herlev en trist og dramatisk udvikling.

Ud på aftenen opstod et stort slagsmål uden for festlokalerne, hvor en mand blev stukket med kniv og indlagt på hospitalet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Der er en bryllupsfest i nogle lokaler, og så er der nogle personer udefra, der tropper op, og der bliver vist også kastet kanonslag mod festen. Det eskalerer og et større slagsmål opstår, hvor en mand bliver stukket i ryggen med kniv, siger vagtchef Peter Grønbek til TV 2 Lorry.

Politiet fik anmeldelsen klokken 22.46. Hændelsen skete på Stationsalléen 46 nær Herlev Station.

.
. Foto: Presse-fotos.dk

- Manden er indlagt, men han er uden for livsfare. Gerningsmanden forsvandt fra stedet, og vi efterforsker fortsat for at klarlægge sagen, siger vagtchefen.

Københavns Vestegns Politi efterlyser gerningsmanden fra knivstikkeriet og opfordrer borgere med kendskab til at henvende sig.

- Gerningsmand en beskrives som 20-30 år, dansk af udseende med skallet eller meget kort hår, stort fuldskæg og sort tøj, siger vagtchef Peter Grønbek.

Mens nogle pådrog sig knubs fra slagsmålet, er manden, der blev stukket i ryggen med kniv, den eneste tilskadekomne fra lørdagens hændelse.

Politiet kan endnu ikke oplyse noget om relationerne mellem de to grupper, der kom i slagsmål med hinanden.

.
. Foto: Presse-fotos.dk