Nordjysk lokofører har påkørt tre selvmordere og været tæt på at ramme 14

I samarbejde med TV2 Nord

En nordjysk lokomotivfører er brudt helt ned efter at have påkørt flere selvmordere og været tæt på at køre flere andre mennesker ned.

Hun er ramt af posttraumatisk stresssyndrom og er ude af stand til arbejde længere. Alligevel får hun ingen erstatning.

- Jeg har haft tre selvmordere, der døde, efter at jeg påkørte dem. Og så har jeg haft 14 såkaldte nærvedspåkørsler, hvor jeg har været tæt på at ramme personer, siger Jeanne Degn, PTSD-ramt tidligere lokomotivfører fra Haverslev.

Jeanne Degns beretning er hård kost.

Lægen, psykiateren og arbejdsmedicinsk siger, at hun har posttraumatisk stresssyndrom og højst kan arbejde seks timer om ugen. Men hun har fået afslag på erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og efterfølgende i Ankestyrelsen.

I brevene med afslag, som TV 2 Nord har set, står der blandet andet som begrundelse, at Jeanne Degn ”ikke har været ude for en exceptionelt truende eller katastrofeagtig hændelse”. Det synes hun nu selv, at hun har.

Lokofører har 17 gange ramt eller været tæt på at ramme personer. Her ses listen over samtlige rapporteringer.
Lokofører har 17 gange ramt eller været tæt på at ramme personer. Her ses listen over samtlige rapporteringer. Foto: TV 2 Nord

De fleste af hændelserne ligger, som listen længere nede viser, mange år tilbage i tiden. Første gang hun påkørte en person, var i 1993. Derefter var der i årene frem til 2005 yderligere 15 hændelser. Fra 2005 og ti år frem kørte hun tog uden en eneste hændelse.

Men en sommerdag for tre år siden gik det helt galt.

- Jeg kørte ind i et sving med 140 i timen, og da jeg kom ud af kurven, løb to børn i sporet. Jeg troede, at jeg ville køre dem ned. Vi kan jo ikke komme udenom dem, og vi kan ikke nå at bremse. Heldigvis nåede børnene væk i sidste øjeblik, fortæller hun.

De to børn på skinnerne i Brabrand blev enden på Jeanne Degns arbejde som lokomotivfører.

Alle de tidligere hændelser væltede op i hende på vej hjem til Aalborg, så hun ringede til sin chef, fordi hun ikke kunne køre videre. Herefter var hun sygemeldt og har siden kun arbejdet få timer med administrativt arbejde for en organisation.

Men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil ifølge de afslag, der er givet, ikke anerkende, at Jeanne Degn har PTSD, posttraumatisk stresssyndrom. Hovedbegrundelsen er, at der ikke er tidssammenhæng mellem hændelserne.

- For dem skal der være under seks måneder mellem hændelserne, før de vil kalde det en erhvervssygdom. Og i mit tilfælde gik der flere år, men jeg har fået at vide, at det netop er normalt, at PTSD pludselig opstår efter flere år – ofte i forbindelse med en ny hændelse, siger Jeanne Degn.

Her ses listen over påkørsler og nærvedhændelser.
Her ses listen over påkørsler og nærvedhændelser. Foto: Birgit Rostrup / TV 2 Nord

Retssag på vej

Ifølge Dansk Jernbaneforbund er Jeanne Degn langt fra den eneste lokomotivfører, der har svært ved at få erstatning for posttraumatisk stresssyndrom.

- Det er flere gange årligt, at vi har psykiske arbejdsskader som Jeannes, hvor vi desværre må konstatere, at fordi det handler om hændelser, der ligger længere tilbage end seks måneder i tiden, så kan man ikke via arbejdsskadesystemet få den erstatning, som enhver læge eller psykiater vil sige var rimelig, siger Simon Bauer, kommunikationschef i Dansk Jernbaneforbund.

Fagforeningen forbereder nu at stævne Ankestyrelsen.

- Det vil give os mulighed for at få en udtalelse fra retslægerådet, og det vil i det her tilfælde måske give os mulighed for at kunne hjælpe Jeanne, siger Simon Bauer.

De mange undersøgelser og afslag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen har efterhånden kørt Jeanne Degn ned. Hun føler, at hun har mistet noget af sit sociale liv og har svært ved at klare situationer med mange mennesker, for eksempel bare at gå på indkøb.

Dansk Jernbaneforbund forstår ikke, at lokomotivførere ikke kan være omfattet af samme regler som soldater, der kommer hjem som krigsveteraner med PTSD.

- Det er jo lykkedes for soldater, der har været i krig via en særlov at få anerkendt traumer, der først diagnosticeres mere end seks måneder efter hændelsen. Vi mener, at de samme regler bør gælde for lokomotivførere, siger forbundets kommunikationschef, Simon Bauer.

- Kan sidestilles med udsendte, som rammes af PTSD

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, mener, at lokomotivførere i sager som denne bør få tilkendt erstatning.

- Den oplevelse har helt indlysende været dybt, dybt traumatisk. Jeg tror, hvis det var mig selv, så ville jeg aldrig nogensinde glemme det, siger Preben Bang Henriksen.

Han mener, at lokomotivførere bør have lettere ved at få erstatning. Gerne ved en særlov, som soldater fik for nogle år siden.

- I det her tilfælde er der ingen tvivl om, at den oplevelse i den grad kan sidestilles med de oplevelser, man har som udsendt soldat. Så jeg vil da bestemt ikke være afvisende, men jeg vil da håbe på, at den retssag, som nu etableres takket være jernbaneforbundets finansielle støtte, får det rigtige udfald for lokomotivføreren. Hvis ikke det er tilfældet, så hører sagen hjemme her på Christiansborg.

I Jeanne Degns liv er alle minder om tog fjernet. Skinner, tog, banegårde og transport med tog undgår hun helt. Og hun måtte også opgive sin bopæl i Skørping.

- Jeg flyttede for et lille års tid siden, fordi jeg kunne høre togene i Skørping, siger Jeanne Degn.