Ny bro på 87 meter åbner i København

16x9
Sådan ser den nye bro over Københavns Havn ud. Foto: bro, Københavns Havn / Visualisering / COBE

I samarbejde med TV 2 Lorry

Med den nye bro, der indvies næste søndag, står cykelruten Havneringen endelig færdig.

Snart kan du nyde udsigten over København fra den længste bænk på havnen.

Det sker, når Københavns nye bro, Alfred Nobels Bro, åbnes næste søndag 16. december.

Broen forbinder som det sidste manglende led Havneringen i hovedstaden, der er en cykelrute, som går langs havnen fra nord til syd.

Alfred Nobels Bro skal forbinde Enghave Brygge og Teglholmen i Sydhavnen over Frederiksholmløbet og bliver i alt 87 meter lang.

Broen er blevet støbt i beton på beliggenheden i Sydhavn.

Havnens længste bænk

Når broen indvies næste søndag, bliver det i første omgang for gående og cyklister. I forbindelse med det kommende metrobyggeri i området vil der efter planen også fra 2024, kunne køre biler på den 17 meter brede bro.

Den 87 meter lange bro er desuden udstyret med en 70 meter lang bro i mahogni.
Den 87 meter lange bro er desuden udstyret med en 70 meter lang bro i mahogni. Foto: Københavns Kommune

- Ruten bliver især et godt alternativ for cyklisterne til den stærkt befærdede Vasbygade, som er præget af tung trafik og kan virke larmende og utryg, udtaler Ninna Hedeager Olsen, som er teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, i en pressemeddelelse.

Kommunen håber både, at broen vil binde området bedre sammen - men også, at den bliver et nyt tilholdssted for borgere i området.

Fakta om Alfred Nobels Bro

Alfred Nobels Bro er navngivet i sammenhæng med de kommende vejnavne på Enghave Brygge, som opkaldes efter modtagere af Nobels Fredspris.

Broen er bygget af entreprenørfirmaet Arkil. 

Der er brugt 4200 tons beton til at bygge broen. Selve brodækket blev støbt i løbet af 36 timer i streg.

Bænken, som er 70 m lang er designet i et samarbejde mellem COBE arkitekter og MOE A/S.

Den er tænkt som et skulp-turelt element, der følger broens krumning og har siddepladser i to niveauer samt udsigt over havneløbet.

Kilde: Københavns Kommune

Derfor er broen udstyret med den længste bænk på havnen.

- Jeg er sikker på, at Alfred Nobels Bro med tiden bliver et populært opholdssted, og den vil samtidig være en vigtig brik i forhold til at løfte infrastrukturen i den sydlige del af København. De bløde trafikanter får en nem og rolig forbindelse langs vandet mellem Sydhavnen og centrum af København, siger borgmesteren.

I Københavns Kommunes video herunder kan du se støbningen af broen, der tog i alt 36 timer:

Alfred Nobels Bro

Til efteråret 2018 åbner Alfred Nobels Bro, der forbinder Teglholmen og Enghave Brygge i Sydhavnen. Her kan du se en timelapse af, hvordan broen bliver støbt på kun 36 timer. Broen er til gående, cyklister og bilister, men åbner først for bilister i 2023. Udover at forbinde nye kvarterer i Sydhavnen, bliver broen også et flot udsigtssted, hvor man kan sidde på havnens længste bænk og nyde havnemiljøet i det nye Sydhavn.

Posted by Københavns Kommune on Wednesday, July 11, 2018