BLOG: Før julefrokosten: Husk lige at bede om samtykke

16x9
. Foto: Henning Bagger / Scanpix Danmark

BLOG:

Hvis nogen tror, at #metoo-bølgen er død, kan de godt tro om. Den lever i bedste velgående og knopskyder i alle retninger. Mens den tidligere primært var beskæftiget med kendisser og magtfulde mænd, som for 30 eller 40 år siden angiveligt havde presset kvinder til sex eller berørt dem på upassende vis, prøver #metoo-bølgen sig nu også i rollen som censor. Sagens kerne og genstanden for forargelsen: En julesang fra 1944.

I USA har radiostationen WDOK-FM i byen Cleveland fjernet ”Baby, it’s cold outside”, fordi der i sangen optræder en mand, som forsøger at overtale en kvinde til at blive hængende ved en fest, selv om hun gentagne gange protesterer – naturligvis med den helt reelle hensigt at forføre hende. Men det harmonerer ikke med nutidens syn på samtykke, mener ledelsen hos WDOK-FM.

Studieværten Glenn Anderson forstod i første omgang ikke, hvorfor ledelsen tog denne beslutning, men da han opdagede, at kvinde i sangen blandt andet spørger manden om, hvad der er i drinken, forstod han pludselig, at der kunne være tale om noget bedøvende, en ”date-rape”, for det er komikeren Bill Cosby netop blevet idømt en lang fængselsstraf for.  

Glenn Anderson fik altså en åbenbaring. Nu forstår han, at teksten virker ”manipulerende og forkert”, og at vi i dag ”lever i en sensitiv verden, hvor personer let bliver krænket, men det er en verden, hvor #metoo omsider har givet kvinder den stemme, de fortjener. I den verden har denne sang ingen berettigelse, lyder det indstuderet fromt fra studieværten, der vel bare gerne vil beholde sit job som studievært.

I Danmark siger forsangeren Dodo Gad heldigvis til Berlingske, at det er problematisk at måle en sang fra 1944 med samme målestok som i dag. Og hun mener også, at man prøver at overføre sangens indhold for så vidt angår kvindens drink til en nutid, hvor nogle hælder bedøvelsesmidler i en drink. Hun tilføjer, at det bare handler om en gin og tonic, og at sangen er sjov og hyggelig. Det er rart at komme tilbage til virkeligheden.  

Men virkeligheden er der vendt op og ned på i USA. Og Sverige. Begge lande har det til fælles, at man med jævne mellemrum bilder sig ind, at man kan ændre på nutiden ved at omskrive historien. Hvis man fjerner al racisme fra gamle bøger og sange, så kan det måske lykkes at få befolkningen til at lovprise det multikulturelle samfund, dikterer den svenske logik. Og hvis man tilsvarende fjerner mænds nogle gange uheldige og klodsede tilnærmelser til kvinder, er det en løftet pegefinger til alle uforsigtige mænd i dag. Resultatet er den totale historieløshed.

Den ironiske side af fænomenet er, at der ingen steder som i USA konstant bliver talt om, hvordan nulevende hvide amerikanere er skyld i alt fra Columbus’ opdagelse af Amerika til slaveriet – og at de hele tiden skal mindes om deres historiske ansvar. Man kan sagtens argumentere for, at racismen på denne måde bliver næret og holdt i live af netop dem, som ønsker at komme den til livs. Det samme gør kvindens rolle som et evigt offer for magtgale mænds ondskab. Den fastlåser kvinder i en offerrolle, som jeg tror, de færreste kvinder bryder sig om.

Overskriften på denne blog er mest for sjov. Jeg tror ikke, at julefrokoster bliver anderledes end tidligere på grund af #metoo. Folk bliver fulde – og det gælder begge køn. Så længe ingen bliver tvunget til noget, og så længe alle sørger for, at ingen sætter sig bag rattet og kører bil med en kæp i øret, kan det ikke gå helt galt. Det skal nok blive jul igen i år – såmænd også uden ”Baby, it’s cold outside”.