Teenager sigtet for voldtægt af 10-årig dreng i nat

16x9
Arkivfoto Foto: Kim Haugaard / Scanpix Denmark

I samarbejde med TV 2 Østjylland

Østjyllands Politi fremstiller i eftermiddag en 17-årig dreng i grundlovsforhør sigtet for en voldtægt af en 10-årig dreng i Grenaa i nat.

En 17-årig dreng har ifølge politiet voldtaget en 10-årig dreng i Grenaa i nat.

Klokken 14 fremstilles han i grundlovsforhør ved Retten i Randers sigtet for voldtægt. Politiet vil kræve ham varetægtsfængslet.

Der vil blive anmodet om lukkede døre, og derfor er det sparsomt med yderligere oplysninger i sagen.

- Som minimum til efter grundlovsforhøret kan vi ikke sige mere, lyder det fra kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Lukkede døre betyder, at retten kan bestemme, at ingen andre end sagens parter må overvære retsmødet. I sager som denne er det ofte kutyme for at beskytte ofret og eventuelle vidner.

TV2 ØSTJYLLAND følger sagen.