Kendt gods blev udbudt til 73 millioner kroner - nu er det solgt

16x9
Lyngsbækgaard Gods ved Ebeltoft skifter ejer. Foto: Henning Bagger - Scanpix

I samarbejde med TV 2 Østjylland

Milliardæren Henrik Frederiksen har solgt Lyngsbækgaard Gods, der var sat til salg for 73 millioner kroner.

Lyngsbækgaard Gods ved Ebeltoft skifter ejer.

Henrik Frederiksen bekræfter overfor TV2 ØSTJYLLAND, at han har solgt godset for ganske nylig.

- Ja, det er rigtigt. Jeg kan ikke oplyse, hvem der har købt. Der kommer snart en pressemeddelelse, hvor det vil fremgå, siger han.

Selv om navnet på køberen stadig er hemmeligt, kan man godt gå ud fra, at vedkommende har en solid økonomi. 

Læs også: Har du 73 millioner kroner i overskud: Kendt gods sat til salg

Godset var nemlig udbudt til 73 millioner kroner.

For pengene får man blandt andet parkanlæg med søer.

Tennisbane, poolområde og flere sikrede garageanlæg.

En hovedbygning på 1.213 kvadratmeter og 190 hektar jord. 

Henrik Frederiksen har solgt Lyngsbækgaard Gods ved Ebeltoft.
Henrik Frederiksen har solgt Lyngsbækgaard Gods ved Ebeltoft. Foto: TV 2 Østjylland

Henrik Frederiksen ønsker ikke at oplyse, hvad han har fået for godset.

- Jeg er en meget glad og tilfreds mand. Det er gået ordentligt til, siger han om handlen. 

Læs også: Unik auktion: Godsejer sætter livsværk til salg

Lyngsbækgaard ligger i naturskønne omgivelser i Handrup Bakker.

Godset stammer fra 1700-tallet, og for få år siden blev det restaureret af Henrik Frederiksen og hans hustru, Vivi Henriksen Frederiksen, der døde i 2015. 

Vivi Henriksen Frederiksen købte sammen med sin afdøde mand, skibsreder Per Henriksen, Lyngsbækgaard i 1984. 

Læs også: 48 sjældne biler solgt for langt over 100 millioner

Henrik Frederiksen fortalte tilbage i foråret, at han var flyttet til Sjælland. Derfor så han det som naturligt at sælge godset.

Jeg er en meget glad og tilfreds mand. Det er gået ordentligt til.

Henrik Frederiksen, der har solgt Lyngsbækgaard Gods

Han fortalte også, at det at skulle sælge ikke ødelagde nattesøvnen:

- Det er jo kun en "død" ting, så det har jeg ingen problemer med, sagde han.

Henrik Frederiksen trak overskrifter i 2015, da han solgte ud af sin imponerende bilsamling.

Han holdt auktion på Lyngsbækgaard, hvor folk fra ind- og udland valfartede til.

Henrik Frederiksen solgte biler for mere end 100 millioner kroner. 

Folk valfartede til Lyngsbækgaard Gods, da Henrik Frederiksen i 2015 solgt ud af sin imponerende bilsamsamling.
Folk valfartede til Lyngsbækgaard Gods, da Henrik Frederiksen i 2015 solgt ud af sin imponerende bilsamsamling. Foto: Henning Bagger - Scanpix