Drikkevand forurenet med E-coli-bakterier

16x9
Ved en kontrol af drikkevandet på Knebel Vandværk er der fundet E-coli-bakterier. Foto: Liselotte Sabroe

I samarbejde med TV 2 Østjylland

I Knebel må borgerne hverken drikke eller børste tænder i det vand, der kommer ud af vandhanen.

Folk, der bor i Knebel i Syddjurs Kommune, skal slå koldt vand i blodet, hvis de får lyst til et glas vand fra hanen.

Det kan tage fra en uge og op til flere måneder, hvis man ikke kan finde fejlen.

Steen Wengel, geolog, Syddjurs Kommune

Ved en kontrol af drikkevandet på Knebel Vandværk er der nemlig fundet E-coli-bakterier. 

E-coli bakterier er en del af tarmfloraen hos varmblodede dyr og mennesker og kan tyde på en forurening fra for eksempel spildevand.

Læs også: Disse østjyske skoler topper i ny national undersøgelse

Kog vandet

Efter bakteriefundet har Syddjurs Kommune har derfor udsendt et kogepåbud til vandværket. 

Det betyder, at vandværket skal orientere alle de borgere, der får vand fra Knebel Vandværk om, at vand, som man har tænkt sig at drikke, skal koges først.

- Man skal heller ikke børste tænder i det. Så skal det være kogt først. Men man må godt bade i det, siger Steen Wengel, der er geolog i Syddjurs Kommune.

Læs også: TJEK KORTET: Så god er din skole i ny national undersøgelse

Utætheder

Knebel Vandværk har cirka 500 husstande i deres forsyningsområde. Borgerne skal blive ved med at koge drikkevandet, indtil analyser viser, at vandet ikke længere er forurenet. Men først skal årsagen til, at vandet er forurenet findes, og det kan godt tage et stykke tid.

- Tidshorisonten er meget forskellig. Det kan tage fra en uge og op til flere måneder, hvis man ikke kan finde fejlen. Så skal man tage kontroller flere steder på ledningsnettet for at zoome ind på hullet. Vi bliver forhåbentlig klogere i morgen, siger Steen Wengel.

Årsagen til forureningen kan være utætheder på vandledningerne.

Læs også: Se hvorfor Hadsten Skole er en af de østjyske topskoler

Kontakt læge

Der kan være sygdomsfremkaldende bakterier sammen med lortebakterierne, som man bliver syg af. Hvis man bliver syg, skal man kontakte sin læge.

- Det kan være dårlig mave eller ubehag, siger Steen Wengel.