Nu kan du få VIP-stole fra Silkeborg Stadion hjem i stuen

16x9
Silkeborg-fans. Foto: Henning Bagger / Scanpix

I samarbejde med TV Midtvest

Inventaret fra det gamle Silkeborg Stadion kan nu blive allemandseje. Det er nemlig blevet sat på auktion.

Silkeborg IF har fået et nyt stadion. Det betyder farvel til den gamle Mascot Park. Men ikke helt. Nu kan inventaret fra stadionet blive allemandseje. Omklædningsrum, tribuner og stykker af græsplænen er nemlig kommet på auktion.

Kai Lykke Munk har været stadioninspektør på det gamle Silkeborg Stadion i 24 år. Han er overbevist om, at inventaret fra stadionet nok skal blive solgt.

- Jeg tror, der er mange, der vil have nogle ting, men det er nok mest firmaer, der kommer til at købe de fleste ting. Der er allerede stor interesse på hjemmesiden, siger Kai Lykke Munk. 

I kan købe en elevator, som køber selv skal pille ned.
I kan købe en elevator, som køber selv skal pille ned. Foto: Camper Auktioner.dk
I kan også købe et omklædningsrum med omklædningsbænke, knagerækker og radiator.
I kan også købe et omklædningsrum med omklædningsbænke, knagerækker og radiator. Foto: Camper Auktioner.dk

Det bliver genbrugt

Nu skal stadionet rives ned, og selvom Kai Lykke Munk har arbejdet der i 24 år, er han glad for, at nogle af tingene bliver solgt videre.

- Det er lidt mærkeligt, at det slutter nu. Men det er rart, at det bliver raget ned og solgt videre. At tingene bliver genbrugt.

At tingene bliver genbrugt, hænger godt sammen med nedbrydningfirmaet Kingos filosofi. De har vundet nedbrydningstjansen for Silkeborg Kommune.

- Vi forventer at tjene lidt på auktionen, men det er ikke det store mål. Det store mål er at få genbrugt så meget som muligt, siger Jes Møller-Jensen, marketingschef ved Kingo. 

Auktionen slutter den 9. juli. 

Man kan også købe meget interessante højkvalitets VIP-lounge chairs, der er produceret præcist efter originalerne på PSV-stadium Eindhoven, Holland. Køberen skal selv tage stolene ned.
Man kan også købe meget interessante højkvalitets VIP-lounge chairs, der er produceret præcist efter originalerne på PSV-stadium Eindhoven, Holland. Køberen skal selv tage stolene ned. Foto: Camper Auktioner.dk