Mand fængslet for drabsforsøg - offer stukket med kniv flere gange

16x9
Også en 31-årig mand er blevet varetægtsfængslet in absentia.  Foto: Kim Haugaard / Scanpix Denmark

Politiet forventer flere anholdelser i sagen.

Torsdag morgen blev en 26-årig mand anholdt for drabsforsøg mod en 36-årig mand i Søborg.

Han er siden da blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

- Anholdelsen af den 26-årige sker efter omfattende efterforskning siden drabsforsøget, og vi forventer flere anholdelser i sagen, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose.

Den fængslede er mistænkt for sammen med flere medgerningsmænd at have forsøgt at dræbe den 36-årige ved først at skyde ham i hånden og siden udsætte ham for flere knivstik.

Drabsforsøget fandt sted på Nordfrontvej i Søborg 30. juni omkring klokken 10.15.

Også en 31-årig mand er blevet varetægtsfængslet in absentia i sagen.