Søværnets dykkere fandt de afgørende beviser i ubådssagen – kom tæt på deres arbejde under havets overflade

16x9
Station 2 var med, da politi og Søværnets Dykkertjeneste fandt den sidste del af Kim Walls lig. Foto: Søværnets Dykkertjeneste

Lars Møller er chef for Søværnets Dykkertjeneste, som hjalp politiet under ubådssagen. Her fortæller han for første gang om deres arbejde med sagen.

Den største sag i tjenestens historie.

Sådan betegner Lars Møller, chef for Søværnets Dykkertjeneste, den såkaldte ubådssag, som rystede hele verden i 2017. Den 30-årige svenske journalist Kim Wall blev dræbt og parteret af den danske ubådsbygger Peter Madsen, og dykkernes arbejde fik afgørende betydning i den efterfølgende retssag.

Lars Møller troede egentlig, at det handlede om en tysk, norsk eller svensk ubåd, der var gået på grund, da han blev ringet op af Søværnskommandoen en fredag morgen i august 2017. De havde en såkaldt SubMiss – en forsvundet ubåd – som de havde brug for Søværnets Dykkertjenestes hjælp til at lokalisere.

Chefen samlede hurtigt et hold dykkere og tog fra Kongsøre i Nordvestsjælland mod København. Men allerede inden dykkernes arbejde var gået i gang, fik de en melding om, at ubåden var fundet. En af Forsvarets helikoptere havde set den i vandoverfladen i Køge Bugt.

- Vi var nået ind på Holmen i København, hvor de havde kontakt til helikopteren, og pludselig kunne jeg bare høre: ”Åh åh, nu synker den”, og så var der en helt ny situation: Det var ikke længere en SubMiss, men en SubSunk, siger Lars Møller.

Det var ikke en udenlandsk ubåd, som Lars Møller først havde troet, men ubåden UC3 Nautilus, der var ved at synke. Aftenen forinden var den sejlet ud fra Refshaleøen ved København med Peter Madsen og Kim Wall ombord.

- Vi fik at vide, at der var en person i vandet, som var ved at blive bjærget af nogle motorsejlere. Og så vidste jeg godt, at vi nok skulle bruge nogle dykkere lige om lidt, siger Lars Møller, der på det tidspunkt havde fået at vide, at der havde været tre personer i ubåden.

- Hvor var de resterende? Det var rimelig vigtigt at finde ud af.

Lars Møller og hans kolleger dykkede ned til den sunkne ubåd for at lede efter de savnede personer. De lyste ind af ubådens mange koøjer for at se, om der var liv.

- Den var helt fyldt op med vand. Der var ingen luftlommer, og det fortalte mig, at der ikke var nogen i live derinde. Vi lavede også bankelyde med vores dykkerknive. Det ville man kunne høre meget klart, hvis man var derinde, og så kunne man banke igen.

Et gerningssted

Men der blev ikke banket igen. Det viste sig, at der kun manglede én person, Kim Wall, og mens Peter Madsen var kommet i land lidt efter klokken 11 fredag formiddag, havde ingen endnu set noget til den svenske journalist. Peter Madsens forskellige og usammenhængende forklaringer fik politiet til at mistænke, at der var sket en forbrydelse.

Få timer efter dykkernes første dyk ned til ubåden klassificerede politiet ubåden som et gerningssted og sigtede Peter Madsen for drab.

Derfor fik Søværnets dykkere lørdag til opgave at dykke ned endnu en gang for at bjærge ubåden, så den kunne blive undersøgt for spor.

- Tårnet var ualmindeligt smalt med en diameter på 60 centimeter, så bare det at komme ned i ubåden ville i sig selv være en opgave. Vi ville simpelthen ikke kunne komme ned uden at risikere at ødelægge spor, så vi hjalp bare med at hæve den, siger Lars Møller.

Politiet gik ned i ubåden søndag formiddag, men fandt ikke Kim Wall. Derfor satte de gang i en storstilet eftersøgning, og otte dage senere dukkede det første spor op. En cyklist fandt Kim Walls torso ud for Amager, og Søværnets Dykkertjeneste blev sendt i vandet for at lede efter flere kropsdele.

Søgte de forkerte steder

I ugevis ledte de i vandet fra tidlig morgen til sen aften. De kortlagde ubådens sejlrute og søgte minutiøst og struktureret uden resultater. De fik hjælp fra svenske lighunde, som er specialiserede i fært i vand, og selv om det gav dykkerne konkrete punkter at søge ud fra, fandt de stadig ingen spor.

- Vi spurgte til, hvordan de færter, som hundene fik, egentlig bevægede sig i havvand. Vi kunne mærke, at i overfladen var der en strøm, som gik i én retning, mens der på bunden var en anden strøm, som gik i en anden retning, siger Lars Møller.

For at få svar på det spørgsmål tog Søværnets Dykkertjeneste kontakt til Torben Vang fra Aarhus Universitet. Han er oceanograf og specialist i strømforholdene i indre danske farvande. Han fortalte dem, at færten, som hundene opfangede i havoverfladen, sagtens kunne være forskudt med flere kilometer.

- Vi havde søgt de forkerte steder, så vi ændrede taktik og begyndte at søge derfra, hvor ubåden havde vendt. Efter halvanden dag begyndte vi at finde flere forskellige beviser, siger Lars Møller.

29. november – 111 dage efter Kim Walls død – fandt dykkerne den sidste del af hendes lig. Station 2 havde på det tidspunkt fulgt deres arbejde i Køge Bugt i tre uger og var med på det sidste dyk.

- Vi havde lagt flere tusind timer i opgaven og gennemsøgt 150 hektar – et monsterområde – så der var selvfølgelig stor tilfredsstillelse over, at vi fandt alle delene. Og så var der det etiske i, at de pårørende nu kunne begrave et helt menneske. Det var vigtigt, siger Lars Møller.

Kropsdelene og den sav, dykkerne også fandt, blev vigtige elementer i retssagen mod Peter Madsen i 2018, hvor han blev idømt en livstidsdom for drabet på Kim Wall.

Du kan se dykkernes arbejde i programmet ’Station 2: Søværnets dykkere’ torsdag klokken 20.50 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 Play.