Ansat ved Kirkens Korshær dømt for at hjælpe muldvarp

To mænd fra Pakistan og Nigeria skulle illegalt og med skjult kamera finde et sted at bo og arbejde i Danmark.

Retten på Frederiksberg har idømt en medarbejder ved Kirkens Korshærs rådgivningstjeneste Kompasset en bøde på 3000 kroner, efter en TV 2-dokumentar afslørede, at hun rådgav om at søge sort arbejde til en muldvarp fra TV 2.

- For os at se er sagen nu afsluttet, og vi har taget afgørelsen til efterretning, siger pressechef Jeanette Bauer fra Kirkens Korshær.

Det var i TV 2 dokumentaren 'Illegal i Danmark' fra 2017, at to muldvarpe fra henholdvis Pakistan og Nigeria blev udstyret med skjult kamera og sendt under jorden i Danmark for at undersøge, hvordan tusinder af illegale indvandrere er i stand til at leve og arbejde i Danmark.

Heri opsøger de begge Kompasset, en rådgivningstjeneste for hjemløse migranter, som Kirkens Korshær har drevet i København siden 2013. Begge muldvarpe lægger ud med at forklare rådgiverne, at de opholder sig illegalt i landet og ingen papirer har – og de bliver derefter begge uafhængigt af hinanden rådgivet om at søge sort arbejde.

Opfordrede til at søge sort arbejde

Rådgiveren, som nu er blevet dømt, siger til TV 2s pakistanske muldvarp, der kalder sig Hassan:

- Det eneste, du kan gøre, er at gå rundt til restauranterne og spørge, om nogen har et arbejde til dig.(…) Det er ikke lovligt at tage sort arbejde, men det kan du jo gøre, hvis det er den eneste udvej. Jeg vil bare ikke høre om det.

Den kvindelige ansatte tager hænderne op for ørerne, hvorefter hun tilføjer:

- Jeg tror, at det er din eneste mulighed.

Dagen efter får Hassan lov til bruge computeren på Kompasset og hjælp til at lede efter sort arbejde på nettet.

Kirkens Korshær betaler 30.000

I Kirkens Korshær har man valgt at betale retssagens omkostninger for medarbejderen – hvilket løber op i mere end 30.000 kroner – til trods for at man officielt tager afstand til denne form for rådgivning.

- Når vi har betalt sagens omkostninger, handler det om, at sagen kunne have haft principielle konsekvenser for vores sociale arbejde, siger pressechef Jeanette Bauer.

Siden dokumentaren blev sendt, har Kirkens Korshær gjort det klart for medarbejderne, at de kun skal rådgive personer med lovligt ophold i Danmark.

- Vi har haft indskærpet vores retningslinjer for rådgivning og hjælp til udlændinge, der opholder sig i Danmark, for medarbejderne på alle vores arbejdssteder. Med retningslinjerne står formålet med vores arbejde fuldstændig klart – herunder også, at vores tilbud er rettet mod mennesker med lovligt ophold i Danmark, siger pressechef Jeanette Bauer.

Organisationens retningslinjer betyder, at alle EU- eller tredjelandsborgere skal sandsynliggøre, at de opholder sig lovligt i Danmark for at kunne benytte Kirkens Korshærs tilbud.

Hvis de ikke kan det, vil de blive henvist til kommunen, der i nogle tilfælde vil kunne hjælpe med hjemrejse.

3.000 kroner i bøde er for lidt

Udlændingeordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti kaldte i kølvandet på TV2 dokumentaren 'Illegal i Danmark' seks ministre i samråd omkring udfordringerne med illegale indvandrere i Danmark.

Han mener, at en bøde på 3000 kroner er for lidt til medarbejderen fra Kirkens Korshær.

- Det er selvfølgelig godt, at denne sag har haft konsekvenser. Det er forkert at rådgive illegale indvandrere om, hvordan de finder sort arbejde, især for en organisation som Kirkens Korshær, der modtager offentlig støtte. Men en bøde på 3000 kroner er alt for lidt. Det er vigtigt, at myndighederne slår ned på de personer, der hjælper illegale, siger Martin Henriksen.

I 2017, hvor dokumentaren blev sendt, modtog Kompasset 2,4 millioner kroner fra EU, 28.000 kroner fra Socialministeriet og 400.000 kroner fra Københavns Kommune.

- Det kommer desværre ikke bag på mig, at Kirkens Korshær rådgiver på denne måde. Jeg tror, at mange velgørende organisationer arbejder i en gråzone, når det gælder illegale. Og det burde både ikke kun være medarbejderen, men også organisationen, der blev straffet, siger Martin Henriksen.

Retten på Frederiksberg lægger i sin dom netop vægt på, at den tiltalte, der vejleder om sort arbejde, er ansat hos en organisation, der modtager offentlig støtte – og derfor kunne hverken strafnedsættelse eller bortfald komme på tale.