27-årig slap for forvaring i Højesteret - nu er han sigtet for tre drab

Drabssigtet slap med syv års fængsel, selvom både byret og landsret fandt ham så farlig, at forvaring var nødvendig.

En 27-årig mand, der er varetægtsfængslet, sigtet for at have dræbt tre pensionister i København tidligere i år, blev i 2011 dømt til forvaring på ubestemt tid i både Københavns Byret og Østre Landsret.

En straf, der er forbeholdt særligt farlige forbrydere.

Det kan TV 2 fortælle, efter navneforbuddet mod den 27-årige mand er ophævet. Først i Københavns Byret, og nu har også Østre Landsret stadfæstet afgørelsen.

Højesteret sagde nej

Imidlertid nåede dommen om forvaring fra 2011 hele vejen til Højesteret, der omstødte straffen og i stedet udmålte en mildere dom på syv års fængsel til den dengang 19-årige mand. En dom, han har afsonet og er løsladt fra.

Tidligere hed han Lual Lual, og det er under det navn, han er beskrevet grundigt i den danske presse.

Han har siden ændret navn og hedder nu James Schmidt.

Yngste forvaringsdømte

'Ung mand for farlig på fri fod' hed overskriften på tv2.dk, da Lual Lual i Københavns Byret 11. januar 2011 blev dømt til forvaring som den yngste forbryder nogensinde.

Han var kendt skyldig i voldtægt af en 14-årig pige samt skyldig i drabsforsøg og voldtægtsforsøg af en 30-årig kvinde under omstændigheder, der sammen med en usædvanlig mentalerklæring havde fået landets øverste lægelige råd, Retslægerådet, til at konkludere:

- Efter en samlet vurdering af den påsigtede kriminalitet, sammenholdt med den svært forstyrrede personlighed og tidligere seksuelle krænkelser, er det Retslægerådets vurdering, at Lual Lual udgør en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring med stor sandsynlighed er nødvendig til forebyggelse heraf.

Højesteret omstødte straffen

Imidlertid er Retslægerådet et rådgivende organ, som retten kan spørge til råds. Men retten er ikke forpligtet til at følge rådets anvisninger, ligesom Retslægerådet udtaler sig ud fra en rent lægefaglig baggrund – ikke en juridisk.

Og efter at også Østre Landsret havde idømt Lual Lual en forvaringsstraf, så Højesteret anderledes på sagen.

12. april 2012 fik Lual Lual sin endelige dom, da Højesteret fastsatte straffen til fængsel i syv år.

Fordi Lual Lual var 17 år på gerningstidspunkterne og ikke tidligere straffet, fastslog Højesteret, at på trods af den grove kriminalitet, Retslægerådets vurdering og de øvrige oplysninger i sagen, så var det ikke nok til at idømme ham forvaring i stedet for fængsel.

Reddet af loven

Springet mellem syv års fængsel og forvaring er så stort, fordi der på tidspunktet for de begåede forbrydelser var en anden lovgivning, end der er i dag.

Dengang kunne en gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år på tidspunktet for forbrydelsen, ikke idømmes en tidsudmålt straf, der var længere end otte års fængsel - hvis der da ikke lige var tale om forvaring.

Hvilket anklageren i Højesteret også lagde vægt på i sin procedure. Hvis ikke dommen blev forvaring på ubestemt tid, så kunne straffen aldrig blive lang nok til at forebygge faren for ny kriminalitet, argumenterede anklageren.

Ny lovgivning

Mens forsvareren på den anden side fremhævede, at siden Lual Lual ikke tidligere var straffet, så ville en forvaringsdom kræve, at der var "betydelig risiko for gentagelse".

Ikke som Retslægerådet havde udtalt: At Lual Lual udgjorde så nærliggende en fare, at forvaring "med stor sandsynlighed" var nødvendig.

Hvilket Højesteret altså var enig i.

Var dommen imidlertid faldet i dag, havde der også været andre muligheder i spil.

Siden 1. oktober 2010 har den eneste begrænsning i Straffeloven for mindreårige gerningsmænd været, at de ikke kan idømmes fængsel på livstid.

Opdagede flere drab

Fem dage efter at Lual Lual under navnet James Schmidt 10. marts 2019 blev varetægtsfængslet sigtet for et enkelt drab, udvidede politiet sigtelsen med yderligere to drab.

Henvendelser fra pårørende og naboer havde sammen med politiets egen efterforskning ført til, at seks dødsfald i boligkomplekset på Vangehusvej på Ydre Østerbro i København var blevet undersøgt.

Et af de seks dødsfald viste sig at være naturligt, to dødsfald har politiet ikke oplyst de nærmere omstændigheder omkring, mens tre dødsfald ifølge politiet har vist sig at være drab:

En 83-årig kvinde, der døde 7. februar. En 80-årig mand, der døde 2. marts. Og den 81-årige kvinde, der efter sin død 7. marts fik hele sagen til at rulle.

Hendes datter fik mistanke om, at noget var helt galt, og at hendes mor ikke som først antaget af politiet døde en naturlig død. Derefter gik datteren til politiet med sin mistanke og fik drabsafdelingen til at se på dødsfaldet.

James Schmidt nægter sig skyldig i alle tre formodede drab.