Fem ting vi ikke vidste om Britta Nielsen-sagen før i dag

16x9
Britta Nielsen er sigtet for at have svindlet sig til mange millioner kroner fra Socialstyrelsen, hvor hun var ansat. Foto: Phill Magakoe / Ritzau Scanpix

Flere millioner, flere år med mulig svindel og en rigtig god fantasi. Sagen om Britta Nielsen er taget til efter fredagens pressemøde.

I fem måneder har Kammeradvokaten og et af verdens største revisionsfirmaer set nærmere på det, socialminister Mai Mercado betegnede som ”en af Danmarkshistoriens største svindelsager”.

Flere brikker er faldet på plads, og antallet af svindlede millioner er vokset, kom det frem på et pressemøde i Socialministeriet fredag.

- Denne her sag handler om mere end penge. Den handler om tillid, og her er vi allesammen blevet bedraget, sagde Mercado på pressemødet.

Det er ikke hele sagen om 64-årige Britta Nielsens mulige millionsvindel, der blev rullet ud for offentligheden på mødet.

En del var klausuleret.

Men TV 2 har samlet et overblik over de fem mest opsigtvækkende nye oplysninger. 

Hver gang, der er taget et nyt skridt tilbage, er der dukket ny svindel op

Mai Mercado (K), socialminister

1. Opfandt støtte-projekter

En del har måske undret sig - hvordan kan Britta Nielsen i årtier have omdirigeret offentlige pengestrømme i millionklassen og sendt dem ned i egen lomme, uden at nogen har opdaget det?

- Jeg har stillet mig det spørgsmål hundredvis af gange, sagde socialminister Mai Mercado.

Revisionsfirmaet PwC har fundet et svar i deres rapport: Ved at lade fantasien løbe og oprette fiktive projekter.

- Størstedelen af de uregelmæssige udbetalinger er sket gennem oprettelse og udbetaling af tilskud til fiktive projekter og foreninger, står der.

Britta Nielsen har altså givet støttekroner til projekter, som ikke har eksisteret i virkeligheden, og derved kunne hun overføre pengene til sig selv.

I afsnittet, der uddyber konklusionen, er alle sider dog blanke. Klausuleret.

Og socialministeren ønskede ikke at uddybe metoden på pressemødet.

'På grund af den aktuelle efterforskning og hensynet til strafforfølgning', lyder det fra Socialministeriet.

2. Millionbeløb er vokset

Indtil nu har det være kendt, at Britta Nielsen er mistænkt for at svindle for 111 millioner kroner.

Revisionsfirmaet, der har gransket hele Britta Nielsens 41-årige ansættelsesperiode, har dog fundet tegn på svindel med yderligere ni en halv million kroner fordelt over årerne fra 1993.

- Hver gang, der er taget et nyt skridt tilbage, er der dukket ny svindel op, lød det fra socialministeren på pressemødet.

Beløbet er dermed øget til nu at omfatte 120,6 millioner kroner.

Mercado anslår, at beløbet reelt kan være større.

- Men det har vi ikke bevis for, fordi vi ikke har de nødvendige data, sagde hun.

Selvom mange spørgsmål om den formodede svindel blev besvaret i undersøgelserne, har datagrundlaget været tyndt i Britta Nielsens tidlige ansættelsesår i Tilskudsadministrationen.
Selvom mange spørgsmål om den formodede svindel blev besvaret i undersøgelserne, har datagrundlaget været tyndt i Britta Nielsens tidlige ansættelsesår i Tilskudsadministrationen. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

3. Har haft 66 forskellige konti

Revisionsfirmaet har afdækket 66 forskellige konti, som Britta Nielsen siden 1993 har rådet over i ni forskellige pengeinstitutter.

Heraf er der kun genskabt fulde kontoudtog af de 37 konti i perioden.

PwC skriver:

- (..) det har ikke været muligt for Britta Nielsens bankforbindelser at fremskaffe samtlige kontoudtog fra de 66 identificerede konti, hvorfor der er mulighed for, at der eksisterer overførsler, som vi ikke har kunnet identificere.

Dermed kan det formodede svindlede beløb i realiteten være større end de 120.6 millioner kroner.

I et enkelt tilfælde har man konstateret, at en specifik konto har været mål for penge, Britta Nielsen tilsyneladende har overført til sig selv, men det har kun været muligt at fremskaffe kontoudtog for årene 2002-2018.

4. 25 års svindel  

Det har generelt været vanskeligt for revisorerne at afdække data helt tilbage til 1977, hvor Britta Nielsen blev ansat i Tilskudsadministrationen. Det er her, man styrer de offentlige midler, der er givet til projekter for svage i samfundet gennem de såkaldte Sats-puljemidler.

Hidtil har opgørelsen af Britta Nielsens mulige svindel handlet om årene fra 2002 til 2018 - og tallet har været opgjort til omkring 111 millioner kroner.

Men nu er perioden, der er gransket, imidlertid udvidet væsentligt.

I 1993 kan revisionsfirmaet finde de første tegn på svindel.

- Vi har været rigtig langt tilbage - til dengang kontoudskrifter kun var på papir. Til dengang it-systemer ikke eksisterede, sagde socialminister Mai Mercado på pressemødet.

- Vi må se i øjnene der, særligt historisk, ikke har været styr nok på tilskudsmidlerne, sagde socialministeren.
- Vi må se i øjnene der, særligt historisk, ikke har været styr nok på tilskudsmidlerne, sagde socialministeren. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

5. Ingen skal stå til ansvar

Trods det store millionbeløb vurderer Kammeradvokaten, at der ikke er nogen ansvarshavende, der kan drages til regnskab for Britta Nielsens formodede svindel.

- Sådan er juraen, sagde socialministeren på pressemødet.

- Men det betyder ikke, at jeg er tilfreds. Og arbejdet slutter ikke her.

Fremadrettet skal en nyoprettet tilsynsenhed holde særligt øje, når der udbetales penge.

Kan I garantere, med de kontrolinstanser I nu indfører, at det her ikke kommer til at ske igen?

- Man kan aldrig gardere sig mod svindel. Men det er klart, at når vi får rettet op på de her kontrolsvagheder, vil man gøre det meget, meget svært at svindle.

- Det sidste punktum i denne sag er ikke sat, sagde ministeren.