67-årig bestilte og instruerede sexshows med mindreårige - landsret nedsætter straffen

16x9
Vestre Landsret i Viborg , Asmildklostervej 21. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Landsret nedætter straf til mand, der bestilte og betalte for sexshows med filippinske piger over internettet.

Fra sin computer har en 67-årig mand arrangeret, set og instrueret sexshows med mindreårige piger i Filippinerne.

Fra hjemmet har manden bestilt og betalt for forestillingerne på den anden side af jorden. Han kunne følge med i det fra sin egen computer.

Onsdag har Vestre Landsret besluttet, at manden idømmes to års fængsel

Det oplyser Statsadvokaten i Viborg på Twitter.

Retten i Aalborg idømte i juli 2018 manden tre år og seks måneders fængsel samt et forbud i fem år mod at tage digital kontakt til børn under 18, som ikke kender den dømte.

Manden kunne følge med i forestillingerne fra sin egen computer. Det kostede mellem lidt over 200 kroner og godt 400 kroner per gang. Jesper Rubow, der er senioranklager, fortæller, at mandens hukommelse tilsyneladende svigtede i retten. 

- Han siger, at han kunne ikke huske, hvordan det foregik, eller at han havde skrevet ting. Han kan heller ikke huske overførslerne, siger Jesper Rubow. Dog vil han ikke bestride, at det skete fra hans computer, hvilket efterforskningen ifølge Rubow også viste.

 - I byretten nægtede han, at det var ham, det har han så ændret holdning til. Det er ham, men han kan ikke huske det, siger senioranklageren. 

Også dømt for blufærdighedskrænkelse

Rubow forklarer, at det er svært at sætte et egentligt tal på, hvor mange forbrydelser han har begået, men det er en "lang række tilfælde". Han er blandt andet dømt for forestillinger, hvor en mor deltager. I andre tilfælde deltager søskende til pigerne. 

Derudover er han også dømt for blufærdighedskrænkelse. Forbrydelserne stod på i omkring et halvt år i 2013. Sagen var en ankesag, og Retten i Aalborg idømte i juli 2018 manden tre år og seks måneders fængsel samt et forbud i fem år mod at tage digital kontakt til børn under 18, som ikke kender den dømte. 

Vestre Landsret har stadfæstet forbuddet. Han blev frikendt for en lang række forhold, som han blev dømt for i byretten, fortæller Jesper Rubow. Han forklarer, at landsretten finder, at det ikke er et overgreb i lovens forstand, når pigerne selv fører noget op i sig eller rører ved sig selv. Manden, der har været på fri fod under hele forløbet, blev ikke fængslet efter dom.