Mistænkt i sag om groft bankrøveri i 2009 fængslet

16x9
Arkivfoto. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Bankrøveriet fandt sted i 2009. Røveriet var ifølge politiet "særdeles groft", og det gik ud over en pengetransport og Jyske Bank i Valby.

En 35-årig svensk mand, der er mistænkt i en sag om bankrøveri i Valby i 2009, er blevet anholdt i Spanien og udleveret til Danmark. Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Torsdag eftermiddag er manden varetægtsfænglset i tre uger.

Det har en dommer i Retten på Frederiksberg besluttet i et retsmøde bag lukkede døre.

Særdeles groft røveri

Bankrøveriet fandt sted 12. oktober 2009. Røveriet var ifølge politiet "særdeles groft", og det gik ud over en pengetransport og Jyske Bank i Valby.

Gerningsmændene brugte maskinpistoler og en pistol og slap af sted med cirka 2,4 millioner kroner.

Tre mænd blev efterfølgende idømt fængsel i tre år og 11 måneder for røveriet. De blev desuden udvist for bestandigt.

Anholdt for to uger siden

Sidste år fik politiet dog nye oplysninger i sagen, som betød, at det genoptog efterforskningen.

I maj valgte Retten på Frederiksberg at varetægtsfængsle den mistænkte i sagen in absentia - altså uden at være til stede.

På den baggrund blev der i august udsendt en nordisk arrestordre, som senere blev til en europæisk arrestordre.

13. november blev den mistænkte anholdt i Spanien, og onsdag blev den pågældende udleveret til Danmark.

Torsdag vil personen blive stillet for en dommer i Retten på Frederiksberg.

En anklager vil kræve den mistænkte varetægtsfængslet.