Lærer tiltalt for vold mod elever på privatskole i Tønder

16x9
Retten i Sønderborg Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen / Scanpix Denmark

Sagen mod den 40-årige tyske mand, der er tidligere lærer på skolen, er vokset i omfang.

En 40-årig tysk mand, der tidligere har været lærer på en privatskole i Tønder, er nu tiltalt for ti forhold, der omhandler vold mod mindreårige elever på skolen, oplyser anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Sagen mod den 40-årige er vokset i omfang i løbet af de seneste måneder.

I september kunne JydskeVestkysten fortælle, at der var rejst tiltale mod den 40-årige for fem tilfælde af vold.

- Det er korrekt, at sagen er vokset, siger anklagerfuldmægtig Jens Lang Rask fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV 2.

Den 40-årige er tiltalt for ti forhold, alle overtrædelse af straffelovens paragraf 244, mod ti elever i perioden august 2016 til juni 2018, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. Paragraf 244 omhandler vold.

Kræver fængselsstraf

Ifølge anklageskriftet mod den 40-årige skal han flere gange, mens han var ansat på skolen, have anvendt et såkaldt halsgreb, så elever enten ikke kunne trække vejret eller havde svært ved det. Desuden løftede han elever op, så deres fødder ikke kunne nå jorden, ligesom han i flere tilfælde skubbede elever eller tog hårdt fat i dem.

Anklagemyndigheden vil kræve den 40-årige idømt en fængselsstraf, og desuden vil man kræve at han frakendes retten til at beskæftige sig med børn og unge under 18 år, både erhvervsmæssigt og i forbindelse med fritidsaktiviteter.

Desuden vil han blive kræve udvist af Danmark med et indrejseforbud - den tiltalte er tysk statsborger.

Sagen mod den 40-årige skal behandles af en domsmandsret ved retten i Sønderborg fra den 19. til den 26. november.

Forældre anklager skole for at sylte klage

Ifølge JydskeVestkysten begyndte sagen om den voldstiltalte lærer at rulle, da forældre anonymt stod frem i avisen og fortalte, at deres dreng havde været udsat for vold af den mandlige lærer. 

Forældrene anmeldte læreren til politiet for overgreb på deres søn. Siden fortalte et andet forældrepar i avisen, at en henvendelse til skolen var blevet syltet i 16 dage, og at forældrene på 17. dagen selv havde anmeldt forholdet til politi