Sådan fungerer satspuljen – og sådan foregik svindel for millioner

I 2015 kritiserede statsrevisorerne, at ”satspuljeordningen var unødigt kompleks og bureaukratisk”.

64-årige Anna Britta Troelsgaard Nielsen, som nu er blevet anholdt i Sydafrika, er sigtet for at have udnyttet sin adgang til Socialstyrelsens tilskudsadministrationssystem ved at indsætte egne kontonumre eller ved at oprette fiktive projekter. 

Det gjorde hun ifølge anklagerne sideløbende med sit borgerlige liv i en villa i Hvidovre.

Anna Britta Troelsgaard Nielsen har været internationalt efterlyst i sagen om underslæb for 111 millioner kroner, men den danske kvinde blev mandag anholdt i en lejlighed i den sydlige del af Johannesburg.

Anna Britta Troelsgaard Nielsen arbejdede 40 år i Socialstyrelsen, og svindlen går minimum 16 år tilbage. Efter TV 2's oplysninger er pengene blandt andet brugt til dyre heste og boliger i Sydafrika.

Samtidig er det kommet frem, at Socialstyrelsen også har politianmeldt tre foreninger for at have svindlet med offentlige midler.

Men hvad er er 'satspuljen', som børne- og socialminister Mai Mercado kunne fortælle, at pengene var taget fra, og hvordan gjorde Anna Britta Troelsgaard Nielsen i praksis?

Det giver TV 2 et bud på nedenfor:

Hvad er satspuljen?

Overførselsindkomsterne i Danmark stiger hvert år en smule mindre end lønnen.

Det betyder, at folk på overførselsindkomst har mindre at leve af, end de ville have haft, hvis overførslerne var steget så meget som lønningerne. Til gengæld bliver der på den måde penge til en lang række sociale projekter.

Og det er på grund af satspuljen.

Pengene til puljen tages fra den automatiske regulering af overførselsindkomster, som stiger 0,3 procent mindre end den gennemsnitlige lønudvikling, oplyser Socialministeriet. 

Puljen er altså en kompensation for, at offentlige ydelser som pensioner og kontanthjælp, stiger med en langsommere takt end lønninger.

square to 16x9

Hvis lønnen stiger mindre end to procent, stiger overførselsindkomsterne dog lige så meget det år.

Puljen blev skabt i 1990 ved et forlig mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, SF, Det Radikale Venstre, Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Under VK-regeringen gik Dansk Folkeparti med i satspuljen. Kun Enhedslisten står udenfor. 

Puljen kaldes også de svages finanslov og finansierer blandt andet store dele af psykiatrien og støtter projekter for udsatte grupper. Satspuljen går til indsatser og projekter på social-, sundhed- og arbejdsmarkedsområdet. Kommuner og private foreninger kan ansøge om midlerne, som både kan være permanente og midlertidige.

Hvem styrer Satspuljen i dag?

Tilskudsadministrationen har i perioden 2002 til 2018 været organisatorisk placeret forskellige steder i både departementet og i forskellige styrelser. Siden den 17. august 2015 har tilskudsadministrationen været placeret i Socialstyrelsen.

Ifølge Finansministeriet er der 831 permanente og midlertidige projekter i gang under satspuljen lige nu.

Kilde: Socialstyrelsen.

Pengene i Satspuljen bliver fordelt af de partier, der er med i aftalen.

Her gik det galt

Som projektleder i Tilskudsadministrationen kunne Anna Britta Troelsgaard Nielsen styre projektpengene. Nu er hun mistænkt for at have indsat egne kontonumre eller ved at oprette fiktive projekter. Det viser et retsdokument fra Statsadvokaten for Særlig økonomisk og international kriminalitet (SØIK), som TV 2 er i besiddelse af.

Dokumentets beskrivelse giver ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, i hvert fald to svindelmuligheder. Der kan være flere.

square to 16x9
  1. Enten har hun oprettet fiktive projekter med fiktive modtagere med sit eget kontonummer - og lagt det i bunken af godkendte projekter.
  2. ELLER hun har skrevet via brev til modtagerne, at de skulle have færre penge, end de er blevet tildelt af puljemidlerne. Det overskydende beløb har hun så overført til sig selv ved at indsætte sit eget kontonummer - i stedet for den rigtige modtagers kontonummer. Dermed fremstår overførslen i det korrekte projekt, men modtageren af de resterende penge er hende.

Metoderne gør, at ingen har savnet pengene, og at regnskaberne har stemt internt, siger Nikolaj Bukh.

Derfor bringer TV 2 navnet på den 64-årige kvinde:

Københavns Byret har konkluderet, at der ikke kan nedlægges navneforbud i sagen. Dommeren lagde vægt på lovovertrædelsens grovhed sammenholdt med den 64-åriges betroede stilling.

TV 2 følger de presseetiske regler, der fastslår, at ”En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet”.

TV 2 vælger derfor at bringe navnet af flere årsager:

  • Sagen har stor samfundsmæssig interesse
  • Forbrydelsens grovhed og omfang med offentlige midler
  • Anna Britta Troelsgaard Nielsen har haft en betroet stilling i Socialstyrelsen

Kritik i flere år

Per Nikolaj Bukh mener, at kontrollen i den offentlige administration generelt er ganske omfattende. Men i forhold til satspuljerne - som samlet er omkring 15 milliarder kroner - har der været store problemer.

Der har ikke været noget samlet overblik over, præcist hvad de mange penge gik til, og om overskydende midler blev ført tilbage til statskassen, lyder det.

Samme kritik lød fra flere tidligere ministre torsdag, der sagde, at ”det var svært at have overblikket”. Ligesom at den nyslåede formand for Statsrevisorerne, Henrik Thorup fra Dansk Folkeparti, var spids i sin kritik:

- Vi har masser af gange peget på, at vi ikke kan være helt klare på, om de beløb, der bliver udbetalt, bliver brugt til det, de skal. Hvor er styringen henne? Det har vi eftersøgt. Hvor er den henne? 

- Det er jo deprimerende at skulle blive ved. Jeg ved ikke, hvad vi snart skal gøre, siger han.

Rigsrevisionen reviderer statens regnskab og dermed også Socialstyrelsen. Siden 2002 har rigsrevisionen syv gange gjort opmærksom på, at systemet var uoverskueligt, viser en gennemgang af Rigsrevisionens beretninger om statsregnskab, som Altinget har lavet.

I 2015 kritiserede statsrevisorerne, at ”satspuljeordningen var unødigt kompleks og bureaukratisk”, og at der manglede overblik over, hvilke ordninger satspuljen finansierede. Efterfølgende besluttede politikerne at få mere styr på satspuljerne og indføre større grad af automatisering.

Siden har Socialstyrelsen oplyst, at man har strammet op i procedurerne.

- Kontrollen skærpes nu yderligere. Når vi ser uregelmæssigheder eller hører om det, så skal vi reagere på det – og det er også det, vi har gjort i sagen om de tre foreninger, som vi nu har politianmeldt, lyder det i et skriftligt svar fra styrelsen til TV 2.