Jakob Scharfs tidligere kollega vidnede mod ham i retten: Han har videregivet fortrolige oplysninger

16x9
Jakob Scharf, tidligere PET chef. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix) Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix Denmark

Tidligere juridisk chef i PET vidner i dag mod den tidligere chef i PET Jakob Scharf.

De arbejdede sammen gennem syv år i den hemmelige tjeneste.

Den tidligere juridiske chef i PET Lykke Sørensen og den tidligere topchef samme sted Jakob Scharf.

I dag handlede det ikke om deres samarbejde om at beskytte Danmark og danske interesser gennem en periode fra 2007-2014. En periode, hvor Danmark i den grad mærkede terrortruslen. 

Derimod var Lykke Sørensen indkaldt som anklagerens vidne i sagen mod Jakob Scharf, som er under anklage for at have videregivet fortrolige oplysninger fra PET-tiden i en bog.

Efter en lang afhøring om fortrolighed og reglerne for afklassificering af fortrolige oplysninger om samarbejdspartnere, kilder og andre efterretningstjenester faldt to spørgsmål fra anklageren til Lykke Sørensen.

- Har du læst Jakob Scharfs bog 'Syv år for PET'?

- Ja, svarede Lykke Sørensen.

- Har han efter din opfattelse videregivet fortrolige oplysninger i bogen?

- Ja, svarede Lykke Sørensen igen.

Tiltalt for brud på tavshedspligten

Sagen mod Jakob Scharf bygger på et anklageskrift på 16 sider, og anklagemyndigheden har inddelt sine 28 anklagepunkter i tre forskellige kategorier.

Oplysninger, der aldrig har været omtalt før.

Oplysninger, der har været omtalt før, men som anklageren ikke mener giver Jakob Scharf ret til at tale om det og dermed bekræfte dem.

Og oplysninger, der har været omtalt i de retssager, der har kørt i sager om terror, men som anklageren alligevel mener, skal omgås med forsigtighed.

Det er Jakob Scharf tiltalt for.

PET's kilder

I bogen beskriver Jakob Scharf blandt andet, at man under en operation fik adgang til en lejlighed i Herlev, hvor man kunne overvåge fire mænd, der senere blev dømt for at planlægge et terrorangreb mod JP/Politikens Hus. Her spurgte anklageren, hvorvidt det var i strid med reglerne om fortrolighed at give en sådan oplysning. Og om det var noget, man gjorde fra PET. 

-  Nej det gjorde vi ikke. Hvis vi afslørede vores kilders identitet, ville de jo kunne blive udsat for chikane eller noget mere alvorligt. De kan komme i fare, hvis vi ikke kan beskytte deres identitet, svarede Lykke Sørensen.

Hun forklarede også, at hun ikke havde haft kontakt med den tidligere PET chef under forløbet, og det var da også tydeligt, at de to tidligere kolleger forsøgte at undgå øjenkontakt i retssal 41 i Københavns Byret under formiddags pausen.

Fokus på konvertitter

Jakob Scharf beskriver også i bogen, hvordan man har fokus på konvertitter, når man forsøger at finde kilder.

- Konvertitterne har simpelthen en meget hurtigere og lettere adgang til de mest ekstreme miljøer. Og det er klart, at det er noget, man som efterretningstjeneste synes er interessant, fordi det giver nogle muligheder for at komme tæt på personer i udlandet, der er centrale i forhold til terrortruslen mod Danmark, skriver han.

Her ville anklageren vide, om det ifølge Lykke Sørensens vurdering var brud på tavshedspligten, og om man havde sagt noget om det, mens hun var ansat i PET.

- Vi har sagt generelt, at det jo ikke er byens bedste børn helt generelt, sådan som jeg husker det. Det er helt afgørende i forbindelse med PET's arbejde med humane kilder, at PET kan finde ud af at holde på de oplysninger, der kan potentielt betyde, at nogle mennesker kan komme i fare, forklarede Lykke Sørensen.

Senere i dag skal endnu en ansat i PET afgive forklaring.

Jakob Scharf nægter sig skyldig i anklagerne. Han skal formentlig først afgive forklaring den 24. oktober. Kendes han skyldig, kræver anklageren fængselsstraf og beslaglæggelse af 400.000 kroner, som er indtægter fra bogen.