Betjente på jagt efter ny hvalp: Det skal en politihund kunne

Nysgerrighed, gåpåmod og en god, mental robusthed er nogle af de ting, en hund skal besidde for at blive tjenestehund i politiet.

Med en næse, der er 1,7 millioner gange bedre end menneskets, og en topfart på 45 kilometer i timen er hunde et vigtigt redskab for dansk politi.

Men vejen til et job som tjenestehund er fuld af test, kontroller og tjek, og der skal en god portion robusthed til for at klare kravene.

- Til at starte med kigger vi efter, om hunden er nysgerrig og omgængelig, og om den undersøger tingene eller bare sætter sig over i et hjørne og piber. Der er som regel en eller to hvalpe i et kuld, der springer i øjnene, og dem tester vi så, fortæller Jan Rebsdorf, leder af hundeafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi, der i april vandt danmarksmesterskaberne i politihund og nu råder over Danmarks bedste hundeførere og hunde.

Lever en af hvalpene op til forventningerne, får de den hjem, når den er otte uger gammel, og så går der typisk halvandet år, før den er godkendt til tjenestehund. Hvis den vel at mærke består alle prøverne undervejs.

Et spørgsmål om liv eller død

I foråret var en af Syd- og Sønderjyllands betjente i Midtjylland for at kigge på ny hvalp, og Station 2 Politirapporten var med, da de testede to små labradorhanner.

- Så skal vi have ham rundt på ryggen i 30 sekunder. Vi læser den lidt og ser, om det er en hund, der vil overleve, eller om det er en, der tænker, 'nå, det var mit liv det her, nu er jeg færdig'. Det er den, som ligesom kigger væk fra ham, der sidder og holder den nede, forklarede den ene af hundeførerne, der var med for at teste hundene.

Den lille, lysebrune labrador kiggede dog ivrigt på hundeføreren, der roste med "super" og "dygtig".

Kommer hvalpene gennem første nåleøje, venter endnu flere test på vejen til at komme i tjeneste.

- De bliver mentaltestet, når de er seks måneder, og så bliver de testet, når de er et år og otte måneder. Består de begge dele, kan de bruges i tjeneste. Herefter er der løbende prøver, så vi sikrer, at de kan det, de skal.

- Vi har ikke råd til at have hunde, vi ikke kan stole på. Det kan blive et spørgsmål om liv eller død, hvis hunden ikke gør sit arbejde ordentligt. Som politifolk skal vi jævnligt i retten og vidne, og så er det vigtigt, at vi kan stole på de resultater, hunden er nået frem til, siger Jan Rebsdorf.

Den lille labradorhvalp klarede i foråret de første tests på vejen til at blive tjenestehund.
Den lille labradorhvalp klarede i foråret de første tests på vejen til at blive tjenestehund. Foto: Henrik Damberg / TV2

En enorm ressource

Dansk Politi råder over omkring 350 tjenestehunde. Typisk er det schæfere, der bliver valgt til patruljehunde, og labradorer der bliver brugt som narkohunde.

Der har tidligere været racer som rottweiler og dobermann i dansk politi, men erfaringerne har gennem årene vist, at schæfere og labradorer er de mest pålidelige og lærenemme, når det kommer til politiarbejdet, fortæller vicepolitiinspektør John Jensen, der er leder af Rigspolitiets politihundetjeneste.

Hundene bliver brugt til opgaver som eftersøgninger, sporsøgninger og til at stoppe gerningsmænd, der stikker af.

De har med deres ekstremt gode lugtesans og hurtighed nogle evner, som vi mennesker ikke besidder, og derfor er hundene vigtige i politiregi.

- Allermest er næsen et vigtigt redskab for os. Hunden kan finde biologiske spor og ting som afskudte patroner, hylstre og våben. Hvis vi taler eftersøgninger af for eksempel ældre borgere og børn, så dækker en hund, hvad der svarer til 35 mand, fordi den er så dygtig med næsen, så det er en enorm ressource for os, forklarer John Jensen.

Ny hund til Sønderjylland

I Midtjylland blev de små labradorhvalpe også testet i, hvordan de reagerede på en høj lyd som en metalkæde, der faldt ned i en skål.

I dagens sidste opgave blev hvalpene sendt op i en kuffert fuld af flasker og dåser.

- Både narko- og sprængstofhunde arbejder meget i indendørs miljø, og de skal kravle op og gå på reoler og skabe og alt muligt, hvor der er usikkert. Går den op i flaskerne for at finde foderet, betyder det, at miljøet ikke påvirker den. Han vil hellere have belønningen, fortalte den ene af hundeførerne ved prøven, og hvalpen klarede opgaven med bravur.

- Jeg tror sgu, Lars lige fik sig en hund der. Den gjorde lige, som vi ønskede. Han har den reaktion, vi forventer af en hund i politiet, og som vi kan bruge som narkotikahund.

En del af familien

Kommer hvalpen gennem de mange test og bliver godkendt til tjeneste, venter et hårdt arbejdsliv, hvor den bliver udsat for masser af larm, opgaver og en makker, som den ofte er sammen med 24 timer i døgnet.

De fleste politihunde bliver pensioneret, når de er otte-ni år, og når hundene er færdige i tjeneste, mister føreren ikke bare et arbejdsredskab, men også et familiemedlem.

Der venter den lille hvalp et langt træningsforløb, før den kan blive godkendt som politihund
Der venter den lille hvalp et langt træningsforløb, før den kan blive godkendt som politihund Foto: Henrik Damberg / TV2

- Man er jo mere sammen med sin hund, end man er med sin kone og sine børn, så det er et tæt bånd, der opstår hundefører og hund imellem. Hunde er meget påvirkelige af vores sindstilstand. Hvis jeg er sur en morgen, mærker hunden det straks, siger John Jensen. 

- På samme måde går det også direkte i hunden, når jeg er glad, og hvis vi sammen har fundet et barn i en skov for eksempel, så er det lige før, hunden hopper af glæde, når den mærker min spontane glæde.

Mandag kan du i Station 2 Politirapporten se mere om, hvordan betjentene udvælger en hvalp til tjeneste, og få et indblik i, hvordan en narkohund arbejder. Det er klokken 21.25 på TV 2 eller på TV 2 Play.