Mand fundet død i skolegård efter faldulykke

Vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi siger, at intet tyder på, at der har fundet en forbrydelse sted.

En dansk mand fra årgang 1955 er lørdag morgen fundet død i skolegården på Strandgårdsskolen i Ishøj.

Det bekræfter Peter Grønbek, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, over for TV 2.

- Vi fik anmeldelsen klokken 04.47, hvor en polak har set en mand ligge livløs på skolen. Da vi kommer derud, kan akutlægen konstatere, at der ligger en mand på jorden med en kraftig flænge i hovedet. Han blev efterfølgende erklæret død, siger vagtchefen.

Peter Grønbek oplyser, at politiets teknikere har undersøgt et område på skolen med en hundepatrulje, men at de intet har fundet af interesse for sagen.

Desuden er retsmedicinere stadig i gang med deres undersøgelser.

Brandvæsnet er rykket ud til skolegården på Strandgårdsskolen i Ishæj, hvor en mand blev erklæret død lørdag morgen
Brandvæsnet er rykket ud til skolegården på Strandgårdsskolen i Ishæj, hvor en mand blev erklæret død lørdag morgen Foto: Local Eyes
Brandvæsnet har spulet blod væk fra skolegården på Strandgårdsskolen i Ishøj, hvor en mand blev erklæret død lørdag morgen
Brandvæsnet har spulet blod væk fra skolegården på Strandgårdsskolen i Ishøj, hvor en mand blev erklæret død lørdag morgen Foto: Local Eyes

Ligner en faldulykke

Vagtchefen oplyser, at manden blev fundet neden for en stensætning, der er et par meter høj. 

- Alt peger i retning af, at der er sket en faldulykke fra den skrå stensætning, siger Peter Grønbek og tilføjer:

- Der er absolut intet, der tyder på, at der har fundet en forbrydelse sted.

Mandens pårørende er blevet underrettet.