10 drenge efterlyses med billede efter knivstikkeri på Bakken

16x9
Et af billederne af de unge drenge, som politiet nu offentliggør i håb om at identificere drengene. Foto: Nordsjællands Politi

14. maj blev en dreng stukket med kniv. Han overlevede, men gerningsmændene leder politiet stadig efter.

Gerningsmanden bag et knivstikkeri på en 14-årig dreng på Dyrehavsbakken i Nordsjælland den 14. maj er stadig på fri fod.

Derfor offentliggør politiet nu billeder af 10 unge drenge eller mænd, som man finder "interessante" i sagen. Det fremgår af en pressemeddelelse fredag.

- Vi havde i første omgang regnet med at frigive billederne tidligere, men vi fik nogle tip, som gjorde, at vi valgte at vente med at tage de skridt, som det er at offentliggøre overvågningsbilleder.

- Tippene har dog indtil videre ikke båret frugt, og derfor offentliggør vi nu billederne – præcis som vi via medierne havde meldt ud til de involverede parter, at vi ville gøre, hvis ikke de meldte sig selv, fortæller politikommissær Allan Lørup fra Nordsjællands Politi.

.
. Foto: Nordsjællands Politi

Blev uvenner ved radiobilerne

Overfaldet fandt sted kort før klokken 22 14. maj, da uoverensstemmelser mellem to grupper af unge drenge udviklede sig.

Ifølge politiet begyndte uoverensstemmelserne ved radiobilerne. Herefter trak grupperne sig væk fra hinanden, indtil de senere stødte sammen ved et stiområde uden for Bakken.

Her blev drengen stukket to gange, én gang i ballen og én gang ved brystregionen.

Drengen overlevede overfaldet.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

.
. Foto: Nordsjællands Politi
.
. Foto: Nordsjællands Politi