Niece til dræbt kvinde: - Hjælp mig med at få at vished

Katrines moster blev dræbt i 2002 og siden har uvisheden om, hvad der skete, plaget hende. I dag har hun endelig fået historien uden filter.

Artiklen er genudgivet i forbindelse med genudsendelsen af dokumentarserien 'Rejseholdet - Jagten på en morder', der sendes på TV 2 torsdag aften kl. 22.45 den 5., 12., 19. og 26. juli. Alle udsendelserne kan også ses nu på TV 2 PLAY.

”Kurt, jeg ved, at du er gået på pension og at du sikkert ikke kan hjælpe mig, eller må. Men dette er mit sidste håb for at forstå, hvad der skete dengang.”

Sådan begyndte den mail, som dumpede ind i den pensionerede efterforsker, Kurt Kraghs, inbakke den 19. april 2016.

Der er mange, der gerne vil kende rækkefølgen i, hvordan drabet er foregået. Ligegyldigt hvor barsk og smertelig den så end er

Kurt Kragh, efterforsker i Rejseholdet

For 12 år siden opklarede han drabet på Anita Larsen - og det var hende, mailen handlede om.

Anita Larsen havde et tæt forhold til sin familie. I næsten halvandet år anede de ikke, hvad der var sket hende.
Anita Larsen havde et tæt forhold til sin familie. I næsten halvandet år anede de ikke, hvad der var sket hende. Foto: Privat

”Jeg har så mange spørgsmål. Hvilken rækkefølge skete de her grufulde ting med hende? Led hun? Hvilken slags person var morderen?”

E-mailen var fra Katrine. Niece til Anita Larsen, som blev dræbt i 2002. Dengang var Katrine 8 år, og mosteren var en stor del af hendes verden.

- Jeg var rigtig tæt på min moster, og jeg husker hende tydeligt. Hvordan hun forsøgte at lære mig at spille blokfløjte, hvordan hun altid havde tid til at tegne med mig, og hvordan hun bare altid var der for mig, siger den nu 23-årige Katrine.

En moster på afveje

Anita Larsen var en del af det sønderjyske misbrugsmiljø og forsvandt efter en druktur med et nyt mandligt bekendtskab. Men Katrine husker hende ikke som misbruger, men som et menneske, der altid var glad og altid var der for hende.

- Det var et stort tab for mig, da hun forsvandt, og det har givet mig et kæmpe savn, siger Katrine.

Anita Larsen forsvandt den 2. august 2002, men blev først fundet 17 måneder senere. Det var tydeligt, at hun var blevet dræbt.

- Det gav mig et knæk, at min søde, rare moster, som altid havde tid til at lege med mig, skulle igennem det her.

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor min moster, som altid har været så godt et menneske, skulle igennem det her

Anita Larsens niece Katrine

Katrine fik i første omgang kun at vide, at hendes moster var blevet dræbt, men fik – på grund af sin unge alder – ikke at vide, at mosteren var blevet dumpet i en mergelgrav, og at drabsmanden havde bidt begge hendes brystvorter af.

Halvandet år efter fandt Katrine en stak avisartikler i sin mors skuffe. De handlede om drabet på hendes moster. Kun ti år gammel læste Katrine alle de gruopvækkende detaljer om drabet, og hendes verden sank i grus igen.

- Jeg har svært ved at forstå, hvorfor min moster, som altid har været så godt et menneske, skulle igennem det her, og den tanke har plaget mig lige siden. Jeg kunne simpelthen ikke håndtere det mere. Jeg havde mareridt om drabet og drømte, at jeg selv var til stede, da han dræbte hende. Jeg forestillede mig alle mulige væmmelige ting, siger Katrine.

Efterlysningen af Anita Larsen havde fået spalteplads i mange aviser, så da sandheden kom frem om hendes forsvinden blev det slået stort op.
Efterlysningen af Anita Larsen havde fået spalteplads i mange aviser, så da sandheden kom frem om hendes forsvinden blev det slået stort op. Foto: Ekstra Bladet

Katrine har læst artiklerne, der blev skrevet om drabet på hendes moster mange gange, men hun har aldrig fundet svar på, om Anita Larsen var i live, da drabsmanden bed hendes brystvorter af, og om hun stadig var påklædt, da hun blev dumpet i mergelgraven.

Begge ting er vigtige for Katrine.

Hun kan ikke holde tanken ud, at mosteren måske led unødvendigt inden hendes død eller, at hun blev ydmyget yderligere ved at blive efterladt nøgen.

Derfor satte hun sig en dag ned og skrev en mail til den eneste, hun mente, kunne give hende svar: Efterforskeren, Kurt Kragh, der opklarede drabet på Anita Larsen.

En politimands opgave

Den 19. april 2016 tikkede en mail ind i Kurt Kraghs inbakke. Den erfarne, pensionerede efterforsker var vant til at få henvendelser fra pårørende, men aldrig en, som søgte vished efter næsten 14 år.

Det er rart at have fået noget vished og ro, men det er en længere proces, jeg skal igennem og det tærer på kræfterne

Katrine

- Det var en overraskelse at høre fra hende, for hun var en person, vi aldrig havde fat i i forbindelse med drabssagen. Hun var jo kun 8 år, og det var ikke relevant at tale med hende dengang, men jeg må sige, at hendes e-mail kun bekræfter mig i, at det er en vigtig del af politiets opgave at give de pårørende vished. Ligegyldig hvor forfærdelig, den så end er, siger Kurt Kragh.

I de 14 år, der var gået sine drabet på Anita Larsen, havde Katrine gang på gang spekuleret på, om hun led, inden hun blev dræbt og om drabsmanden bed hendes brystvorter af, mens hun var i live.

Da mergelgraven blev tømt kom der pludselig noget frem, som lignede en fod. Efterforsker Kurt Kragh var først i tvivl, men efterhånden som vandstanden faldt, blev det mere og mere tydeligt.
Da mergelgraven blev tømt kom der pludselig noget frem, som lignede en fod. Efterforsker Kurt Kragh var først i tvivl, men efterhånden som vandstanden faldt, blev det mere og mere tydeligt. Foto: Politiets arkiv

Spørgsmålene overraskede ikke Kurt Kragh.

- Der er mange, der gerne vil kende rækkefølgen i, hvordan drabet er foregået. Ligegyldigt hvor barsk og smertelig den så end er. Jeg tror, det er noget, der ligger i de fleste mennesker. Vi vil kende sandheden, siger Kurt Kragh og tilføjer, at han i virkeligheden er mere bekymret for dem, der ikke vil kende sandheden.

- Jeg tror i virkeligheden, at dem, der siger, det ikke interesserer dem, går rundt med noget uforløst og ubearbejdet. Uanset hvilke traumer du bliver udsat for i livet, skal de bearbejdes også selv om du mentalt kommer helt ned i fodhøjde. 

Sandheden giver ro

Katrine e-mail endte i flere lange samtaler og et møde med efterforskeren. Hun fik svar på de vigtigste af sine spørgsmål.

- Jeg kunne fortælle hende, at vi var overbeviste om, at afbidningen af brystvorterne først var sket efter døden indtraf, fordi han ville have påført hende så stor smerte under gerningen, at det ikke ville have været muligt at gennemføre det. Jeg kunne også fortælle hende, at hendes moster var påklædt, da hun blev fundet i mergelgraven, og det betød meget for hende, at Anita Larsen ikke var blevet skændet yderligere, siger Kurt Kragh.

Anita Larsen var forsvundet i 17 måneder inden sagen blev taget op som en drabssag - det skete på Kurt Kraghs initiativ.
Anita Larsen var forsvundet i 17 måneder inden sagen blev taget op som en drabssag - det skete på Kurt Kraghs initiativ. Foto: TV 2

For den erfarne efterforsker står sagen om Anita Larsen som noget helt unikt, og en sag, han aldrig glemmer. Heller ikke, hvad den lærte ham.

- Det gik op for mig, hvor meget sagerne bliver ved med at fylde hos de pårørende, og hvor vigtigt det er, at de får vished om, hvad der er sket. Så de ikke går og forestiller sig en helt masse ting, der er værre end sandheden, siger han.

Vreden er der stadig

I dag er det snart to år siden, at Katrine skrev en mail til den mand, der opklarede drabet på hendes moster og lige så lang tid siden, hun fik vished om, hvad der præcist skete den dag, hendes moster, Anita Larsen, blev dræbt.

Samtalen med Kurt Kragh har gjort, at Katrine har kunnet give slip på de mange ubehagelige tanker, hun har haft om sin mosters død.
Samtalen med Kurt Kragh har gjort, at Katrine har kunnet give slip på de mange ubehagelige tanker, hun har haft om sin mosters død. Foto: TV 2

Selvom sandheden var smertelig, er hun glad for, at hun har fået vished om, hvad der skete den dag, hun blev dræbt.

- Det er rart at have fået noget vished og ro, men det er en længere proces, jeg skal igennem og det tærer på kræfterne, men jeg kan mærke, at det har hjulpet at tale det hele igennem med Kurt Kragh, siger hun, men det har været svært at nå så langt.

Katrine husker Anita Larsen som varm og omsorgsfuld.
Katrine husker Anita Larsen som varm og omsorgsfuld. Foto: Privat

- Hver gang vi kører forbi Kværs, så rejser mine nakkehår sig, og jeg kan mærke vreden snurre i min krop. Jeg bliver stadigvæk ked af det og frustreret, men jeg synes, det går fremad, siger Katrine, der for nyligt selv er blevet mor.

- Jeg kunne mærke, da jeg blev mor, at jeg havde svært ved at binde mig til ham, fordi jeg var bange for, at han også skulle forsvinde, og det er noget, jeg har arbejdet en del med mig selv med. I dag synes jeg, det går bedre. Når jeg har valgt at sætte ham på jorden, må jeg også gøre det bedste for ham, siger Katrine.

I dag ved Katrine, at hendes moster sandsynligvis ikke led, inden hun blev dræbt, og at hun var påklædt, da hun blev dumpet i mergelgraven.

- Det er stadig svært for mig at forstå, at et så godt menneske som min moster, skulle ende sit liv på den måde, men sandheden var bedre, end det jeg gik og forestillede mig, slutter Katrine.

Katrine har ikke ønsket at stå frem med sit fulde navn, men redaktionenen er bekendt med hendes identitet.

Historien om Anita Larsen er en del af dokumentarserien 'Rejseholdet - Jagten på en morder'.