Bilist mister livet i frontalt sammenstød med lastbil

16x9
Arkiv Foto: Nikolai Linares / Scanpix (arkiv)

Af ukendte årsager kom en bilist over i den forkerte kørebane på landevejen mellem Tarm og Varde.

En mand har torsdag eftermiddag mistet livet i en trafikulykke syd for Tarm.

Ulykken skete på hovedvej 11, hvor en personbil af ukendte årsager kom over i den forkerte kørebane på den lige landevej.

- Føreren af personbilen bliver dræbt, da han kører frontalt ind i en modkørende lastbil, fortæller vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi.