16x9

Præsten var hans bedste ven, men 108 billeder ændrede alt

Præsten Dan Peschack er dømt skyldig i en sag, der har rystet den danske folkekirke. Her fortæller et af ofrene, hvad der foregik i præstegården.

ADVARSEL: AFSNIT UNDERVEJS KAN VIRKE STØDENDE

Når først han havde gjort det her, ville de aldrig komme til at ses igen.

Tanken skræmte Martin. Han var bare 21 år gammel og på vej til at skubbe et af de mennesker, der betød mest for ham, helt ud af sit liv.

Martin ænsede næsten ikke de andre biler på vejen. Han rystede over hele kroppen og forsøgte at samle tankerne, mens han kørte mod politistationen i Roskilde for at anmelde sin ven.

Selvom han havde været den bedste ven, man kunne tænke sig, var Martin nødt til det. Det, han havde gjort, var afskyeligt. Og nu var det ikke kun Martin, det var gået ud over.

Af hensyn til Martins fremtidige liv, står han kun frem med fornavn. 

En ny præst kom til byen

Den 22. juli 2016 var Martin på vej i bil mod Roskilde. Han var ikke klar over, at hans bedste ven – præsten – var på vej til at blive hovedperson i en sag, der ville ryste den danske folkekirke.

Det hele begyndte i 2004, da en mand flyttede til den lille by Tømmerup lidt uden for Kalundborg. Hans navn var Dan Peschack, og han skulle være byens nye præst. 34 år gammel og udvalgt blandt 25 ansøgere.

Dan Peschack, den dømte præst.
Dan Peschack, den dømte præst. Foto: Privat foto

Han var måske ikke som de fleste forestiller sig en præst er. Han var ungdommelig, skaldet, veltrænet og gik næsten altid klædt i Converse-sko, tætsiddende jeans og opknappede skjorter i alverdens farver.

Dan Peschack faldt hurtigt til, og Tømmerups borgere valfartede mod kirken. Martin husker hver prædiken som en livslektion. Præsten inddrog tilhørerne og skabte et rum, hvor de skulle tage stilling. Han havde også godt fat i de unge. De udfordrede ham til at flette dele af sketchprogrammet ’Casper & Mandrilaftalen’ ind i sine juleprædikener, og han gjorde det så naturligt, at dem, der ikke kendte til udfordringen, slet ikke lagde mærke til det.

På ældrecentret fascinerede han med anekdoter fra sin tid i Afghanistan, og søndag efter søndag blev pladsen i den lille landsbykirke trangere. Mange kom langvejs fra til julegudstjenesten, og flere kom og bad ham om at konfirmere deres børn, selvom de egentlig hørte til en anden kirke.

Kirken i Tømmerup

square to 16x9
Tømmerup Kirke Foto: TV 2

Tømmerups uofficielle ungdomsklub

Den nye præst gav også præstegården et helt nyt liv.

Når de unge nåede konfirmationsalderen, begyndte mange af dem at hænge ud hos Dan Peschack. Nogle kom for at se film. Andre for at spille computer eller playstation. De bestilte tit pizza, og præsten betalte altid. Alt var godt. I hvert fald på overfladen.

En af de unge, der kom hos Dan Peschack, var Martin, der nu fortæller sin historie i dokumentaren ’Station 2: Præstens dobbeltliv’. Han husker tydeligt, da han tilbage i 2007 skulle besøge præsten for første gang.

Det var Martin selv, der havde taget initiativet. Kort tid efter han var begyndt til konfirmationsforberedelse, havde han spurgt, om de ikke skulle se filmen ’Passion of the Christ’ sammen. Han var 12 år gammel og havde glædet sig mere til at blive en del af det fællesskab, han havde hørt så meget om, end han glædede sig til sin konfirmation.

square to 16x9
Præstegården i Tømmerup Foto: TV 2

Fuld af spænding og nervøsitet cyklede han mod præstegården. Men nervøsiteten forsvandt hurtigt. Dan Peschack var lige så cool, som Martin havde forestillet sig. I stuen stod en stor, sort chaiselongesofa, på væggen hang et kæmpe fjernsyn, og i hjørnet stod en vandpibe. Sådan skal jeg også bo, når jeg bliver voksen, tænkte Martin.

Der gik ikke lang tid, før præsten blev den, Martin gik til, hvis der var det mindste. Uanset om det handlede om et skænderi med sine forældre, problemer med kærligheden eller de store spørgsmål om, hvad han skulle bruge sin fremtid på, gik han til Dan og spurgte, hvad han skulle gøre.

Det var heller ikke ualmindeligt, at Martin sov hos præsten. Det var der mange af de unge i Tømmerup, der gjorde. Nogle sov i gæsteværelset, andre i præstens seng. Når Martin sov der, var det altid i sengen.

Præsten blev Martins bedste ven. Nærmest som en anden far for ham. Det, de havde sammen, var noget helt særligt. Og helt forkert, skulle det vise sig.

Martin var én af de drenge, som præsten Dan Peschack forgreb sig på. Her ses han som 13-årig.
Martin var én af de drenge, som præsten Dan Peschack forgreb sig på. Her ses han som 13-årig. Foto: Privat foto

Lad os ikke sige det til nogen

Den dengang 13-årige Martin havde kun været vågen i et spiltsekund, før panikken bredte sig i ham. Han lå i præstens seng som så mange gange før, men denne morgen var noget helt anderledes.

Han var helt sikker på, at præsten var vågen. Men hvorfor lå han så og holdt om ham i en ske? Tanken lammede Martin. Han lå helt stille for ikke at vise, at han var vågen. Hvad ville der mon ske, hvis han blev liggende?, tænkte han. Han var rædselsslagen.

I et forsøg på at komme fri begyndte Martin at rumstere, sådan som man gør, når man er ved at vågne. Men det ændrede ingenting. Præsten blev ved med at ligge og holde om ham i et fast greb.

Der gik omkring en halv times tid, hvor Martin lå og stirrede ud i luften, mens han overvejede situationen. Præsten var en voksen mand – og det gjorde ham bange. Til sidst blev det for meget. Han rejste sig med et sæt.

- Hvad sker der?, spurgte præsten.

Martin svarede, at han ikke kunne sove mere og gik ned i stuen.

Nede i stuen forsøgte Martin at finde mening i det, der lige var sket. Var præsten pædofil? Det gav ingen mening. Han sendte en sms til sin bror om, at han var bange, fordi Dan havde ligget og holdt om ham. Han spurgte, om broren ville hente ham på sin scooter.

Han fik ikke noget svar. Efter et par timer stod præsten hos ham nede i stuen. Han virkede panisk, mens han forsøgte at overbevise Martin om, at det ikke havde været hans mening at holde om ham.

Først der opdagede Martin, at han ikke havde sendt sms’en til sin bror. Han havde sendt den til Dan Peschack ved en fejl.

Præsten sagde, at der ikke var noget i det, og forklarede, at han havde haft en kæreste i lang tid og derfor var vant til at holde om nogen om natten.

Han spurgte, om de ikke skulle glemme det og lade være med at sige det til nogen. Det ville bare give folk det forkerte indtryk af, hvad der var sket.

Martin begyndte at græde. Lidt af lettelse. Lidt fordi han stadig var bange.

Han tænkte, at hans forældre jo også holdt om hinanden om natten. Så han købte præstens forklaring og spiste morgenmad med ham. Få timer senere havde han glemt alt om, at det overhovedet var sket.

Dan og De unge Disciple

square to 16x9
Præstegården i Tømmerup Foto: TV 2

I præstegården, som blev Tømmerups uofficielle ungdomsklub, var der frie tøjler og plads til, at de unge kunne gøre, næsten som de havde lyst til. Som Martin husker det, hjalp præsten dem sågar med at pjække fra skole og bildte forældrene ind, at børnene tog til timerne og lavede deres lektier.

Efter få år i den lille by skabte Dan Peschack gruppen De Unge Disciple. Tanken var, at konfirmanderne kunne blive ved med at komme hos præsten efter deres konfirmation. Her handlede det ikke kun om pizzaer og computerspil, det handlede også om kristendommen.

Efterhånden som gruppen tog form, blev det til en årlig tradition, at præsten tog de unge med på en tur til Taizé-klosteret i Frankrig.

Martin og Dan Peschack på en af deres rejser til det franske kloster Taizé.
Martin og Dan Peschack på en af deres rejser til det franske kloster Taizé. Foto: Privat foto

Hans arbejde var ikke kun noget, forældrene i Tømmerup satte pris på. I 2013 blev præsten nomineret til Kristeligt Dagblads Initiativpris for tiltaget med De Unge Disciple.

Senere optrådte han flere gange på TV Øst i programmet ’Præstens Lektie’, hvor han debatterede tro, tvivl og eksistens med flere andre præster fra kanalens sendeområde.

Ingen kunne forestille sig, hvad der foregik i præstegården. Heller ikke Martin. Men i pinsen 2009 oplevede han endnu engang noget, der gjorde ham bange.

Slut med at sove hos præsten

Først lagde han mærke til kameralyden. Så fornemmede han, hvordan blitzen lyste soveværelset op.

Præsten stod ved kanten af sengen lige ved siden af ham. Han rørte ved sig selv.

Martin kom i tanke om den morgen, hvor han vågnede ved, at præsten lå og holdt om ham.

Panikken bredte sig i ham, da Dan Peschack lagde sin hånd på hans lår. Martin mærkede, hvordan han forsøgte at trække underbukserne af ham. Men han lå med dynen mellem benene og krammede den så hårdt, at præsten måtte være klar over, at han ville vække ham, hvis han fjernede den.

Hvis Dan Peschack virkelig ville gøre ham fortræd, var der intet, han kunne stille op, tænkte Martin. Præsten gik i træningscentret flere gange om ugen. Han var veltrænet, og Martin var en dreng på 14 år.

Præsten gjorde sig færdig og fandt en rulle papir frem. Bøjede sig ned og tørrede op efter sig. Så lagde han sig tilbage i sengen for at sove videre.

Martin lå vågen resten af natten. Klokken otte stod han op for at spise morgenmad. Han skulle spille den sidste fodboldkamp i den årlige pinseturnering, og Dan kørte ham til boldbanerne. De opførte sig begge to, som om intet var hændt.

Men det var der.

Denne gang havde det ændret Martins syn på præsten. Han ville ikke længere sove i præstens seng. Så når han efterfølgende overnattede i præstegården, sov han i gæsteværelset. Men han sagde ikke noget til nogen om det, der var sket.

Der gik et helt år, før det blev for meget for Martin at gå alene med det, og han fortalte sine forældre om det.

Faren blev rasende og ville konfrontere Dan Peschack med det. Men Martin overbeviste ham om at lade være. Han havde ikke lyst til at ødelægge en anden mands liv – og det ville jo være ord mod ord. En højtelsket og velanset præsts ord mod en nu 15-årig drengs.

De blev enige om at holde det for sig selv. Det gjorde de i syv år.

square to 16x9
Tømmerup Kirke Foto: TV 2

Anholdelsen

Den 22. juni 2016 blev Dan Peschack anholdt og sigtet for pædofili og seksuelle overgreb. Martin fandt først ud af det en lille måneds tid senere, da hans far viste ham en artikel i lokalavisen.

Det var en dreng, der dengang var 12 år gammel, der havde anmeldt ham.

- Hold da op, så skete der noget, tænkte Martin. Det var ikke kun ham, det var gået ud over.

Han talte med sin far om det og kom frem til, at de nu ikke længere kunne skjule, hvad Martin havde været udsat for dengang. Nu skulle det ud.

Det var her, 21-årige Martin satte sig ind i bilen og kørte mod politistationen i Roskilde.

108 billeder

Det var en lettelse for ham at fortælle den kvindelige betjent om det, han havde oplevet i præstegården. Selvom han følte, at han stak sin bedste ven i ryggen, løsnede knuden i maven sig. Han var klar til at forsøge at lægge det bag sig og komme videre i sit liv. Men sådan gik det ikke.

Da Martin havde underskrevet sit vidneudsagn i november 2016, blev han ført ind i et lokale. Her sad den betjent, han havde fortalt det hele. Det samme gjorde hans beskikkede advokat.

De spurgte, om han havde brug for at tale med advokaten først.

- Hvad pokker skal vi snakke om?, tænkte Martin og svarede, at de bare kunne gå i gang.

Betjenten viste ham otte billeder og bad ham fortælle, hvad han så på dem.

Det var billeder af ham selv.

- Hvorfor står der "udklip af"?, spurgte Martin.

Billederne var beskåret, fordi hun i første omgang ville skåne Martin for at se, hvad der var på resten af dem.

I alt havde politiet fundet 108 billeder af Martin. Nogle, hvor han havde tøj på, andre hvor han ikke havde. Alle sammen hvor han sov.

Betjenten forklarede ikke specifikt, hvad der foregik på billederne, men hun fortalte, at præsten var på flere af dem, og at de var taget i situationer, hvor han havde forgrebet sig på Martin på næsten alle tænkelige måder.

Martin havde svært ved at forstå, hvordan hans ven kunne bruge den tillid, Martin viste ham, til at manipulere og styre ham. Video: Julie Kragh Thisgaard

Natten, hvor han vågnede ved lysglimtene og lyden fra kameraet, dukkede op i Martins tanker. Indtil nu havde han troet, at det kun handlede om, at Dan Peschack havde rørt ved hans lår og forsøgt at fjerne en dyne. Han blev fuldstændig tom indeni. Men hulrummet blev hurtigt fyldt med raseri.

Havde præsten i virkeligheden haft helt andre tanker med ham fra start? Havde det venskab, Martin følte, de havde, alt sammen været spil for galleriet?

Det her ændrede alt for Martin. Den sympati, han havde haft for Dan Peschack – og som havde afholdt ham fra at sige noget i så lang tid – forsvandt. Nu kunne han ikke andet end at hade præsten.

Den efterfølgende politiefterforskning viste, at Martin langt fra var den eneste, der havde oplevet den mørke side af Dan Peschack. Det var meget værre, end de først havde regnet med.

Drengerøvslir og dårlig dømmekraft

Under en ransagning af præstegården fandt Midt- og Vestsjællands Politi et USB-stik i et aflåst skab.

Det indeholdt et mappesystem, hvor hver mappe var opkaldt efter det barn, billederne i mappen viste. I alt fandt politiet 397 børnepornografiske billeder og 33 videoer af forskellig karakter.

Det omfattende billedmateriale spillede en stor rolle i efterforskningen og i anklager Anja Lund Liins bevisførelse i retten.

På nogle af billederne så det ud som om, han misbrugte drengene seksuelt. Men præsten selv forklarede, at det blot skulle ligne noget, det ikke var.

Dan Peschack og hans forsvarer i retten.
Dan Peschack og hans forsvarer i retten. Foto: Anne Gyrite Schütt

- Det var gjort i sjov, selvom det ikke var sjovt. Jeg skammer mig usigeligt over de her billeder. Jeg havde glemt alt om dem, indtil jeg blev konfronteret med dem igen, sagde Dan Peschack i retten den 2. oktober 2017.

Anklageren viste ham en række af de billeder, han tog af Martin i 2008.

Her bliver der hevet ned i Martins underbukser. Er det dig, der gør det?

- Ja, svarede Dan Peschack.

Her er et kønslem med noget ved siden af. Er det sæd?

- Det ved jeg ikke.

Her er der en, der spreder ballerne på Martin. Er det dig?

- Ja.

Der er noget på Martins hals. Er det sæd?

- Det ved jeg ikke.

Kan du huske, om du har masturberet til sædafgang på Martin?

- Det har jeg ikke. Det må være spyt.

Til spørgsmålet om, hvorfor han tog billeder af den karakter af en 13-årig dreng og gemte dem, svarede Dan Peschack, at han ville give en forklaring, hvis han kunne.

- Jeg har formentlig også troet, at jeg har slettet dem, sagde han.

Den eneste forklaring, han kunne give, var, at det var drengerøvslir, der gik for vidt. Han sagde også, at han håbede, at han under sin afsoning ville kunne finde frem til et svar på, hvorfor han har haft så dårlig dømmekraft.

Onsdag den 15. november 2017 idømte et enigt nævneting i Retten i Holbæk Dan Peschack 10 års fængsel for seksuelle overgreb på seks børn.

Han blev også frataget retten til at virke som præst, da der ifølge Retten i Holbæk er fare for misbrug af stillingen. Ifølge retten har han udnyttet sin psykiske overlegenhed til at misbruge børnene seksuelt.

Den tidligere præst er også kendt skyldig i at have optaget flere af overgrebene på video, for at have besiddet børneporno og for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse.

Dan Peschack ankede dommen til Landsretten. Den 28. august stadfæstede Østre Landsret byrettens dom om 10 års fængsel, mens den dog foretog en række justeringer i skyldskendelsen. Blandt andet frifandt landsretten ham for at have brugt sin psykiske overlegenhed til at begå overgreb.

Leder stadig efter en forklaring

I dag er Martin 23 år gammel. Han er flyttet væk fra Tømmerup og bor og arbejder nu i København. Det er næsten 10 år siden, overgrebene fandt sted, men det påvirker stadig Martin.

Martin er meget påpasselig med, hvem han lader komme helt tæt på ham Video: Julie Kragh Thisgaard

Selvom han har det godt, fylder spørgsmålene stadig meget i hans tanker.

Hvordan kunne det lade sig gøre, at præsten kunne gøre så mange ting ved ham, uden han var klar over det? Selvom han altid har haft et godt sovehjerte, kan Martin ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at han har kunnet sove fra det.

- Jeg ville ønske, jeg selv forstod det. Det ville jeg virkelig. Men jeg kan hverken give en forklaring på, hvorfor jeg ikke er vågnet, eller hvorfor jeg ikke har opdaget, hvad der er foregået, siger Martin.

Gennem tiden har han tænkt på alle mulige forklaringer. Måske har præsten bedøvet ham før overgrebene. Måske har han udnyttet det, at Martin sov hos ham så ofte, og eksperimenteret med, hvor langt han kunne gå uden at vække ham.

Men han har aldrig mærket noget, som kunne indikere, at der var sket noget forkert.

Han har også overvejet, om han ganske enkelt har fortrængt det hele. Men han tænker også, at hvis det var sådan, ville det vel dukke op i hans hukommelse på et eller andet tidspunkt. Men han husker kun de to overgreb, hvor han vågnede undervejs.

Der er også noget andet, der nager ham. Han føler, at han bærer en del af ansvaret for, at Dan Peschack slap afsted med det i så mange år. Hvis han havde sagt noget i tide, var der mange, der kunne være skånet.

Men Martin var ikke klar til at give afkald på sit venskab med præsten. Samtidig var han overbevist om, at der ikke var nogen, der ville tro på ham.

- Han kunne noget med ord, som ingen andre kan. Hvis jeg sagde noget, ville det blive hans ord mod mit. En 15-årig knægt, der sagde, at den lokale præst – som havde vundet alles hjerter – var pædofil og havde forgrebet sig på ham, siger Martin.

Det kan findes i alle skikkelser – selv det bedste menneske

I TV 2-dokumentaren 'Station 2: Præstens dobbeltliv' fortæller en række af sagens hovedpersoner deres historier.  

Men det har ikke været uden bekymringer for Martin at stille sig frem. For ham handler det ikke om at få medlidenhed, men om muligheden for at redde en anden fra at blive udsat for noget lignende.

- Folk skal ikke have ondt af mig, men lære af det her og se faretegnene i fremtiden. Det behøver ikke være en præst, men kan findes i alle skikkelser – selv det bedste menneske.

Af hensyn til Martins fremtidige liv, står han kun frem med fornavn. Hans fulde navn er redaktionen bekendt. Dan Peschack har ikke ønsket at kommentere på sagen over for Station 2.