Politi søger ejere til dyre ting fra større lager af tyvekoster

16x9
Blandt tyvekosterne er dette uægte Rolex-ur og denne orange Bamsestol med skammel. Foto: Poltiifoto

Fire personer er blevet fængslet i sagen, men politiet vil ikke udelukke, at der kan komme flere anholdelser.

Under en ransagning i Himmerland er politiet faldet over et større lager af tyvekoster.

Her har de både fundet møbler, smykker og sølvtøj.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Der er tale om ret dyre effekter. Blandt andet beslaglagde vores efterforskere under ransagningen en såkaldt bamsestol til omkring 100.000 kroner og en fingerring, som vi har fået vurderet til cirka 50.000 kroner, siger Sune Myrup, der er politikommissær ved Nordjyllands Politi.

Nu har politiet offentliggjort billederne af tyvekosterne i håb om, at det så kan finde vej tilbage til de rette ejermænd.

Del af en større sag

De dyre effekter er blevet beslaglagt i forbindelse med efterforskningen af en større indbrudsag, hvor politiet har haft fokus på en organiseret tyverigruppe.

I sagen har Nordjyllands Politi fængslet fire mænd fra lokalområdet.

- Vi efterforsker fortsat intensivt i sagen, så der kan komme flere anholdelser, siger Sune Myrup.

Se alle tyvekoster nedenfor:

Ring og sølvbæger.
Ring og sølvbæger. Foto: Nordjyllands Politi / TV 2
Søvtøj.
Søvtøj. Foto: Nordjyllands Politi / TV 2
Guldhalskæde og armbånd.
Guldhalskæde og armbånd. Foto: Nordjyllands Politi / TV 2
Kniv med gravering og jubilæumsmønt.
Kniv med gravering og jubilæumsmønt. Foto: Nordjyllands Politi / TV 2
Skammel til en bamsestol.
Skammel til en bamsestol. Foto: Nordjyllands Politi / TV 2