Kommune hacket: Fik adgang til borgeres CPR-numre

16x9
. Foto: KMD

En ansat i et konkurrerende selskab til KMD er blevet anmeldt til politiet.

En person har skaffet sig adgang til Frederiksberg Kommunes Pladsanvisning, og har dermed skaffet sig adgang til blandt andet ganske almindelige borgeres CPR-numre. Det skriver ITWatch.

Sagen er blevet anmeldt til politiet den 9. juni af KMD, der er storleverandør af it-systemer til danske kommuner.

- Vi anser de pågældende sikkerhedsbrister som alvorlige og stærkt beklagelige, skriver KMD i et brev, som ITWatch er kommet i besiddelse af.

Hacking er optaget på video

Sagen handler om, at en medarbejder i et konkurrerende it-selskab har hacket KMD's it-systemer i Frederiksberg Kommune. Hackingen skal være blevet optaget på en video, som viser en person, der angiveligt er IT-professionel og arbejder hos et konkurrerende IT-firma til KMD. Videoen er efterfølgende blevet sendt til DR.

Ifølge KMD's brev vurderer man her, "at den pågældende borgers indsættelse af en række forprogrammerede scripts i koden på Digital Pladsanvisning er hacking".

Politianmeldt: Det var ikke hacking

Den mand, der skaffede sig adgang til systemet, stod torsdag frem i medierne. Han mener ikke, at han har gjort sig skyldig i hacking. Ifølge ham forsøgte han blot at påpege en fejl i systemet. 

- Det er lidt gratis at politianmelde mig. De ved godt, hvad der er hacking og ikke hacking, siger Esben Warming til TV 2.

Du kan læse hele Esben Warmings modsvar her.