Mand fængslet for at misbruge sine børn seksuelt - og filme det

16x9
Arkivfoto. Foto: Erik Luntang / Scanpix

En mand fra Viborgegnen er sigtet for besiddelse af børneporno og for at have misbrugt sine egne børn.

Fredag formiddag blev en mand fra Viborg-egnen fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg i en sag om børneporno. Han blev siden sigtet for at have haft samleje med børn under 12 år.

I grundlovsforhøret blev han varetægtsfængslet i fire uger. Han har kæret fængslingen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden, som er 66 år, blev anholdt på sin bopæl uden for Viborg torsdag klokken 12.56. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad. 

Det fremgik, at manden er sigtet for to forhold. Det første vedrørende straffelovens paragraf 235, stk. 2, som handler om besiddelse og spredning af børnepornografisk materiale.

Lukkede døre

Det andet forhold vedrører paragraf 210, stk. 3, som handler om samleje med slægtning i lige linje. 

Manden er således sigtet for at have tvunget sine børn til at have sex med sig, mens han ifølge Viborg Stifts Folkeblad filmede det. 

Anklageren anmodede ved grundlovsforhøret om varetægtsfængsling af den sigtede. Efter oplæsning af sigtelsen valgte retten at lukke dørene af hensyn til efterforskningen og af hensyn til beskyttelse af børnene.