Prøveløsladt mand anholdt: Filmede unge drenge i badet

16x9
Drengene blev filmet i baderummet til svømmehallen i idrætsanlægget Gigantium i Aalborg. ARKIVFOTO Foto: Niels Meilvand, Scanpix Denmark / Niels Meilvand, Scanpix Denmark

Da politiet fik fat i manden, viste han sig at være prøveløsladt fra en tidligere dom for både blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børneporno.

14 drenge i alderen 10-14 år blev i weekenden - uden de vidste det - filmet nøgne i baderummet til svømmehallen i idrætsanlægget Gigantium i Aalborg.

Det skriver DR Nordjylland.

Optagelserne blev foretaget på en mobiltelefon af en gæst. En anden badegæst fattede mistanke til mandens opførsel, og kontaktede badepersonalet i hallen.

De tilkaldte politiet, der anholdt manden og fandt billederne på telefonen.

Tidligere dømt for besiddelse af børneporno

Manden viste sig at være prøveløsladt fra en tidligere dom for både blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børneporno, og i et grundlovsforhør i dag erkendte han sine tilbøjeligheder.

Manden er fra Tønder, men brugte sin prøveløsladelse på et skoleophold i Vendsyssel. Han er nu varetægtsfængslet i fire uger.