Blasfemi-tiltale rejst for første gang i 46 år: Her er sagerne, som IKKE endte i retten

16x9
Kunstneren Søren Mosegaard ville ved en afslutning på en kunstudstilling i 1997 brænde Bibelen af. Han blev meldt til politiet for blasfemi, men blev aldrig tiltalt efter paragraffen. Foto: ERIK JEPSEN / Scanpix Danmark

Flere sager har sat gang i blasfemidebatten. Nu er en person tiltalt efter paragraffen. Tiltalen skader ytringsfriheden, mener tænketank.

Engang hed det gudsbespottelse og kunne betyde dødsstraf. I dag kalder vi det blasfemi, og strafferammen er på fire måneders fængsel.

I Nordjylland risikerer en 42-årig mand dog højst en bøde, efter at han er blevet tiltalt for blasfemi ved at afbrænde en Koran.

Trods fokus på blasfemi og ytringsfrihed er det sjældent, at blasfemiparagraffen tages i brug. I mindst 12 tilfælde har anklagemyndigheden dog afvist at rejse tiltale efter blasfemiparagraffen.

Det skete blandt andet i 1997, hvor billedkunstneren Søren Mosegaard udførte en symbolsk afbrænding af Bibelen som del af et kunstnerisk debatoplæg. Flere blev meldt til politiet og sigtet for blasfemi, men Statsadvokaten opgav senere at rejse tiltale.

Sådan så det ud da Søren Mosegaard i 1997 afbrændte biblen i TVA kl. 18:30. Hverken Mosegaard eller DR journalisterne blev tiltalt på trods af flere politianmeldelser.

Posted by Jacob Mchangama on Wednesday, February 22, 2017

Også i 2006 afviste anklagemyndigheden at rejse tiltale i forbindelse med Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.

Anklagemyndighed har droppet flere tiltaler

Det er yderst sjældent, at danske dommere bliver præsenteret for straffesager om blasfemi. Det er faktisk kun sket tre gange, siden den nuværende straffelov blev indført i 1930.

I 1938 blev en gruppe nazister i Østre Landsret dømt for at udbrede antisemitisk propaganda. På plakater og i blade brugte de fire mænd citater fra de jødiske Talmudskrifter til at gå til angreb på den jødiske tro. De fire fik hæftestraffe på mellem 20 og 80 dage.

Anden gang var i 1946, hvor to mænd fik en bøde for at have foretaget en "dåbshandling" under et københavnsk maskebal.

Og i 1971 blev to programchefer i Danmarks Radio tiltalt for blasfemi, efter at sangerinden Trille i tv havde sunget visen "Øjet" med tekst af Jesper Jensen. Retten i Gladsaxe frifandt de to programchefer, da den fandt, at "bedømmelsen måtte ske ud fra en samlet bedømmelse af visens tendens, der måtte ses som et polemisk indlæg mod religiøs opdragelse".

Terrortruslen har betydning

Ifølge tænketanken Justitia har hensynet til religiøse følelser fået en særlig position, hvor det kan stå hævet over hensyn til ytringsfriheden, mener direktør Jacob Mchangama, som henviser til en betænkning fra Straffelovsrådet, der har erklæret afbrænding af hellige bøger for ulovlig.

- Jeg må for eksempel godt afbrænde Dannebrog. Jeg må også brænde et politisk-filosofisk værk, selv om jeg som eksempelvis liberalist eller kommunist kan gå mere op i det.

Han ser tiltalen som det seneste skridt i en udvikling, Danmark er ved at undergå i skæret fra terrortruslen.

Danmark er bange

- I lyset af den terrortrussel, der er imod Danmark, hvor jihadister slår ihjel, når deres følelser bliver krænket, så er det et direkte signal om, at man i et liberalt demokrati som Danmark ligger under for ekstremisme.

- Vi siger, at vi er så bange for ekstremister, at vi vælger at straffe folk, der krænker deres følelser, siger han.

Samtidig undrer han sig over, at Danmark stadig har en blasfemiparagraf. Der er kun fem EU-lande, der stadig har blasfemi-paragraffer. Holland, Island og Norge har afskaffet deres de seneste år.

Paragraffen er et levn

Både Europa-rådet, EU og FN har anbefalet Danmark at afskaffe blasfemi-paragraffen, fordi den er uforeneligt med ytringsfrihed.

Ifølge Jacob Mchangama er selve paragraffen et levn fra fortiden, hvor man havde andre værdier.

- Nu bliver den pludselig livet op igen, siger han.

- Det siger noget om, at vi i Danmark virkelig har filet på ytringsfriheden og ikke anser den for at være så vigtig en værdi, som vi gjorde tidligere.