Stadig flere tegner forsikring mod it-kriminalitet

16x9
Ifølge Tryg er risikoen for at blive ramt af et hackerangreb større end af et almindeligt indbrudstyveri. Foto: Scanpix / Scanpix

Ifølge Tryg er risikoen for at blive ramt af et hackerangreb større end af et almindeligt indbrudstyveri.

Den stigende trussel fra ondsindede hackere og it-kriminelle får både små firmaer og større selskaber til at tegne såkaldte cyberforsikringer. Det skriver Politiken.

Landets tre største forsikringsselskaber er begyndt at tilbyde disse forsikringer til erhvervskunder.

De kan blandt andet kan købe sig til akut it-assistance i tilfælde af et hackerangreb og dækning af omkostninger i forbindelse med tab af data. Forsikringsselskaberne Tryg, Topdanmark og Codan melder alle om en stor og stigende efterspørgsel.

Cyberforsikringer bliver lige så almindelige som tyveriforsikringer

Senest har landets største forsikringsselskab Tryg i begyndelsen af 2017 lanceret en cyberforsikring. Den har selskabet på en måned solgt til over 200 til virksomheder.

- It-kriminaliteten er eksploderet inden for det seneste halvandet til to år. Ransomware er én ting, men mange nye trusler popper op hele tiden. Det oplever virksomhederne, og efterspørgslen efter det her er derfor blevet meget stor, siger koncernsikkerhedschef i Tryg Tom Engly.

Det indledende salg, i kombination med den omsiggribende digitalisering og øgede trussel fra nettet, får forsikringsselskabet til at forvente, at cyberforsikringer fremover bliver lige så almindelige som brand- og tyveriforsikringer.

Større risiko for hacking end for indbrud

Ifølge Tryg er risikoen for at blive ramt af et hack større end af et traditionelt indbrudstyveri.

Landets tredjestørste selskab, Codan, var i 2013 et af de første til at tilbyde en cyberforsikring, der primært var fokuseret på at dække erhvervskunders tab ved misbrug i netbanker.

Et fircifret antal kunder har i dag tegnet cyberforsikringen.

Computere bliver låst og borgere afpresset

Også borgere bliver i stigende grad udsat for afpresningsforsøg på deres computere eller smartphones.

Typisk foregår afpresningen ved, at it-kriminelle i mails, onlineannoncer eller beskeder på Facebook narrer offeret til at trykke på et link.

Kort efter bliver computeren låst og filer bliver krypteret. Brugeren kan herefter ikke få fat i sine egne filer, før vedkommende betaler en løsesum.