Politiker dømt for at lække oplysninger til pressen

16x9
Finn Rudaizky Foto: Kristian Juul Pedersen / Scanpix Danmark

Der er faldet dom i sagen om DF-politikeren Finn Rudaizky, der har været anklaget for at videregive private oplysninger om Omar El-Hussein.

Det var private oplysninger om "væsentlige sociale problemer og kriminelle forhold", som DF-politikeren Finn Rudaizky kort efter terrorangrebene i København i 2015 videregav til to journalister fra BT og Berlingske.

Derfor straffes DF-politikeren Finn Rudaizky med 10 dagbøder af 1.000 kr og skal derudover betale sagens omkostninger på 30.000 kroner plus salær til sin forsvarer.

Det står fast, efter dommen er afsagt i Københavns Byret torsdag. Anklager Søren Harbo havde ellers krævet en straf på 30 dages ubetinget fængsel.

I forbindelse med udmålingen af straffen vurdrede retten, at der har været en form for planlægning med journalisten fra BT, og at Finn Rudaizky har forsøgt at snyde kommunen til at udlevere oplysninger uden at sige, hvad de skal bruges til.

To dommere har voteret for, at bøden skulle ligge i den høje ende – en dommer har voteret for, at denne sag er ud over bødeniveauet og derfor skulle udmøntes i fængsel i 30 dage – betinget – under hensyn til, at Finn Rudaizky er tidligere ustraffet.

Det er flertallet af de tre dommere, der bestemmer.

Fortrolige oplysninger

Oplysningerne, som Finn Rudaizky er dømt for at videregive, handler om terroristen Omar el-Hussein, der 14. og 15. februar 2015 nåede at såre flere betjente og dræbe Finn Nørgaard og Dan Uzan, inden han selv blev skudt og dræbt af Københavns Politi.

Samt oplysninger om hans forældre og lillebror.

Umiddelbart gav retten Finn Fudaizkys forsvarer ret i, at alene det, at et dokument er hemmeligstemplet, ikke er det samme, som at oplysningerne er fortrolige. Og dermed kan det i nogle tilfælde være lovligt at udlevere selv hemmeligstemplede oplysninger.

Men i den konkrete sag - så var oplysningerne altså fortrolige, konkluderede retsformanden i Københavns Byret, da han gennemgik dommen.

Ligesom retten fandt, at Finn Rudaizkys bevæggrunde var at afdække mulige fejl i kommunen – og ikke i så høj grad omstændighederne omkring terrorangrebet.

Endvidere vurderede retten, at det er en skærpende omstændighed, at der havde været en form for planlægning sammen med journalisten fra BT - at Finn Rudaizky havde forsøgt at snyde kommunen til at udlevere oplysninger uden at sige, hvad de skulle bruges til.

Retten fandt altså, at offentlighedens ønske om at få belyst Omar el-Husseins baggrund ikke kunne tilsidesætte Finn Rudaizkys tavshedspligt. Og at hans egne argumenter for at udlevere oplysningerne måtte være efterrationalisering.

Loven beskytter demokratiet

Debatten kunne være skabt på en anden måde - Finn Rudaizky har brudt loven, konkluderede retsformanden, der dermed lagde sig tæt op ad anklagerens procedure.

'- Nu er det engang sådan, at lovgivningen er et fundament i en demokratisk retsstat. Hvis politikere er utilfredse med lovgivningen, så må de gennem Folketinget søge at få lovgivningen ændret, indledte anklager Søren Harbo i sin procedure.

Men det gjorde Finn Rudaizky ikke - han aftalte i stedet med en journalist fra BT, at denne sendte en række spørgsmål til Finn Rudaizky, der gennem sin folkevalgte plads i Københavns Borgerrepræsentation har en særlig ret til indsigt i borgeres forhold - men som samtidig er underlagt en grundlæggende tavshedspligt om de fortrolige oplysninger.

Nægter sig skyldig

Finn Rudaizkys forsvarer, Henrik Stagetorn, krævede frifindelse. Eller højest en straf på 10 dagbøder á 500 kroner.

Han har procederet for, at sagen har en stor, samfundsmæssig betydning, der handler om, hvad vi kan lære af omstændighederne - hvad der fremadrettet kan gøres for at forhindre en lignende situation.

- Der er en stor, offentlig interesse, forklarede Henrik Stagetorn indledningsvis i sin procedure.

Ligesom en folkevalgt politiker har en videre ramme for ytringsfrihed - hvad enten der er tale noget, der bliver sagt fra Folketingets talerstol - eller en kommunalpolitikers ytringer.

- Her er tale om en terrorsag, man kan ikke tænke sig, at der er en mere alvorlig sag, sagde Henrik Stagetorn og henviste til, at det naturligvis er af samfundsmæssig interesse at afdække, hvorfor tvivlen hele vejen gennem det kommunale system tilsyneladende var kommet Omar el-Hussein til gode.

Accepterer afgørelse trods uenighed

Finn Rudaizky har efter dommen udsendt en skriftlig kommentar, hvor han fastslår, at han er ærgerlig over rettens afgørelse.

- Jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at havde kommunen dog bare gjort noget i forhold til Omar El-Hussein tidligt i forløbet, så havde vi måske ikke haft et terrorangreb, siger Finn Rudaizky.

Trods sin uenighed i rettens afgørelse har Finn Rudaizky valgt ikke at anke dommen. 

- Jeg respekterer, at det er dommens afgørelse, og at den er baseret på jura. Men jeg mener, at loven er alt for restriktiv. Hvis der sker noget tilsvarende igen, så vil den her dom være med til at lægge bånd på kommende politikere, så de ikke gør noget tilsvarende, siger Finn Rudaizky til Ritzau.

To journalister fra henholdsvis BT og Berlingske er fortsat sigtet i sagen. Anklager Søren Harbo oplyser, at anklagemyndigheden nu vil vurdere, om de skal præsenteres for en tiltale.