Politiker tilstår læk af 'hemmelige' oplysninger i terrorsag: Jeg fungerer som vagthund

16x9
Dan Uzan blev dræbt foran synagogen i Krystalgade. Finn Rudaizky kendte familien - måske blev han derfor ekstra optaget af sagen, forklarer han i retten. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Finn Rudaizky (DF) er tiltalt med krav om fængselsstraf: - Jeg betragtede det mest som et forsøg på at skjule ting for offentligheden.

Københavns Kommune forsøgte at lægge låg på egne fejl i terrorsagen om Omar el Hussein.

Det var ifølge den erfarne politiker Finn Rudaizky (DF) grunden til, at han kort efter terrorangrebet i København i 2015 videregav hemmeligstemplede dokumenter om Omar el Hussein og hans familie til en journalist fra BT.

Oplysninger, der blandt andet handlede om familiens tilknytning til Danmark, omfanget af offentlige ydelser og Omar el Husseins skolegang og historik med myndighederne.

- Kommunen forsøger at skjule ting, der først kommer frem, når der bliver spurgt til det. Det et hemmeligstemplet, men det er ikke fortrolige oplysninger, hvad kommunen har undladt at gøre i en terrorsag, siger Finn Rudaizky onsdag fra anklagebænken i Københavns Byret, efter han tilstod sagens faktiske forhold - men i øvrigt nægter sig skyldig.

Ville være vagthund

Han mener, at oplysningerne, han videregav til først BT og siden Berlingske, ikke burde have været omfattet af tavshedspligt.

Han mener, at det var hans pligt som folkevalgt politiker at videregive dem. At han måtte agere vagthund.

Anklagemyndigheden i Københavns Politi har tiltalt den mangeårige politiker for brud på Straffelovens paragraf 152 - for at videregive fortrolige oplysninger, han kom i besiddelse af som følge af sin stilling som medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Skal koste fængsel

Det er en juridisk kompliceret sag, der ifølge anklager Søren Harbo skal straffes med fængsel - ligesom en journalist fra BT og en anden fra Berlingske er sigtet for at opfordre til eller medvirke til videregivelse af oplysningerne og dermed brud på Finn Rudainskys tavshedspligt.

Og Finn Rudaizky lægger ikke vægt på, at han godt vidste, at papirerne var hemmeligstemplede.

- Det var jeg fuldstændig klar over. Men deres terminologi og min terminologi var absolut ikke overensstemmende. Jeg har før været vidne til, at ting, hvor man søger at skjule egne fejl, de bliver fortroliggjort. Det resulterer i, at hele debatten i offentligheden bliver skåret væk. Det mener jeg er et stort, overordnet problem, siger Finn Rudaizky.

Journalist formulerede spørgsmål

I en mail dateret mandag den 16. februar 2015 klokken 11.37 - to dage efter terrorangrebet - skrev journalisten fra BT til Finn Rudaizky:

'Kære Finn – tak for snakken over telefonen...'.

Inden da havde de talt sammen om et fælles ønske om at få afdækket en række omstændigheder omkring den dræbte Omar el Hussein og hans familieforhold - men begge var enige om, at hvis journalisten anmodede om oplysningerne i en aktindsigt, så ville det i bedste fald tage måneder, før Københavns Kommune kom med et svar.

- Så sagde jeg til journalisten, at jeg i henhold til lovgivningen som politiker havde ret til svar inden otte dage. Så siger jeg, at han kan formulere nogle spørgsmål, så skal jeg nok stille dem. Det synes jeg var i almenhedens og offentlighedens interesse, siger Finn Rudaizky.

Hvorefter journalisten sendte spørgsmålene til Finn Rudaizky, der via sin sekretær på Københavns Rådhus videresendte dem til blandt andet Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Hensyn var ikke jura

Svaret fik han skriftligt den 25. februar.

- Jeg var temmelig forundret over de ting, jeg læste. Jeg fandt, at mit overordnede hensyn ikke var at lave forskellige juridiske vurderinger, siger Finn Rudaizky.

Hvorefter han udleverede hele besvarelsen til BT - uredigeret.

- De var fortroligstemplede, men jeg betragtede det mest som et forsøg på at skjule ting for offentligheden, som man havde forsømt, som skulle til offentlighedens kendskab, siger Finn Rudaizky.

- Jeg mente, det var en sag af absolut offentlig interesse. Det var ikke et ønske om at videregive fortrolige ting, det var en terrorsag.

Gav ikke kommunen en chance

Anklager Søren Harbo spørger på den anden side ind til hvorfor de enkelte oplysninger skulle have offentlighedens interesse - og om Finn Rudaizky havde foreslået kommunen selv at offentliggøre oplysningerne.

- Hvis man går ned og kigger på enkelte af tingene, kan man måske sige, at det er ikke relevant, siger Finn Rudaizky - der fastholder, at kommunen forsøgte at dække over, at de ikke greb ind med foranstaltninger overfor familien.

At kommunens socialforvaltning havde besøgt familien, talt med faren og vurderet, at familien ikke havde brug for yderligere støtte.

- Jeg ved selvfølgelig ikke, om det havde forhindret mordene. Jeg synes, at i den her sag burde kommunen have udlevereret langt fyldigere oplysninger end normalt.

Kommunen plejer...

Finn Rudaizky kan ikke svare på, hvilke spørgsmål BT selv har stillet til kommunen. Og om hans ageren derfor overhovedet var nødvendig.

Men han henviser til tidligere sager - som Ringbo-sagen, hvor en socialarbejder blev dræbt - som eksempel på, at kommunen plejer at tilbageholde oplysninger.

Mens det i anklager Søren Harbos spørgsmål kommer til udtryk, at Finn Rudaizky udleverede oplysningerne ganske kort tid efter terrorangrebet - inden det var efterprøvet, om kommunen i virkeligheden ville mørklægge oplysningerne.

- Vidste du, at der var en politiefterforskning igang?, spørger Søren Harbo

- Ja, det gjorde jeg, siger Finn Rudaizky.

Journalisten fra Berlingske fik adgang til at læse materialet - men fik det ikke udleveret.

Der er afsat fire retsdage til sagen - men en række vidner kan bortfalde. Dommen forventes at falde 9. eller 10. februar.