Kvinde død efter brand i nat

16x9
Politiet blev kaldt ud til en brand i Næstved. Da branden bliver slukket, finder man en kvinde på sofaen i lejlighedens stue. Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix (arkiv)

En kvinde er fundet i en udbrændt lejlighed sent tirsdag aften i Næstved.

En 48-årig kvinde er død efter en brand i en lejlighed i Næstved sent tirsdag aften. 

Det oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi natten til onsdag. 

- Klokken 23.40 bliver vi kaldt ud til en brand på Birkehegnet i Næstved. Da branden bliver slukket, finder man en bevidstløs kvinde på sofaen i lejlighedens stue, oplyste Steffen Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, tidligere.

Kvinden blev herefter kørt til Slagelse Sygehus.

Politiet har endnu ikke overblik over, hvordan branden i lejligheder, der ligger på Birkehegnet i Næstved, er opstået.