Tre anholdt: To mænd ramt af skud i Aarhus

Den ene mand blev ramt i benet, den anden i albuen. Ingen af de to menes dog at være i livsfare.

To unge mænd er blevet ramt af skud  i Højbjerg i det sydlige Aarhus. Den ene, en 33-årig mand,  er ramt af skud i albuen, mens den anden, en 19-årig mand,  er ramt af skud i benet. Ingen af de to skulle være livsfare, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi til TV 2.

Østjyllands Politi oplyser at tre mænd er anholdt i sagen.

Politiet fik ved ankomst til gerningsstedet på Kridthøjvej kontakt til den 33-årige, som blev kørt på skadestuen. På skadestuen blev politiet gjort opmærksom på, at den 19-årige selv havde henvendt sig på skadestuen med skudsår i benet.

- Vi har indkaldt ekstra mandskab og efterforsker sagen. Men på nuværende tidspunkt ved vi ikke meget mere, sagde vagtchefen hos Østjyllands Politi tidligere tirsdag aften til TV 2.

Ifølge NORDJYSKE kom alarmen til beredskabet klokken 20,47, og man rykkede ud med fem biler og 14 mand.