Anklager stopper bedrageriefterforskning mod imam

16x9
Under en køretur forklarer imamen Abu Hassan fra Odense, hvordan man kan snyde kommunen til at få betalt en lejlighed. Foto: TV 2 / TV 2

Omstridt imam fra Odense slipper for påtale efter kontroversielle udtalelser på skjult kamera.

Anklagemyndigheden dropper at føre sag om socialt bedrageri mod en imam fra Odense, der blev optaget med skjult kamera i et TV2-program.

Det drejer sig om tv-programmet "Moskeerne bag sløret", der blev sendt i foråret. Her fulgte man to såkaldte muldvarpe, som med skjult kamera optog imamer i flere danske moskeer.

Programmet affødte en politiefterforskning om socialt bedrageri mod en imam. Men nu har statsadvokat Jan Reckendorff truffet beslutning om at lægge sagen død.

- I udsendelsen kan man få indtryk af, at imamen opfordrer til socialt bedrageri.

TV 2 afviser at udlevere kilder

- Men vi kan ikke bevise det i retten, når vi ikke ved, hvad programmets to muldvarpe forud har forklaret imamen om deres boligsituation og økonomi, siger han i en pressemeddelelse.

Det er udtalelser fra imamen til programmets muldvarpe om, hvordan de skal opføre sig over for kommunen for at få stillet en lejlighed til rådighed.

I forbindelse med efterforskningen har politiet bedt TV2 om at udlevere råbåndene fra de skjulte optagelser, men det har TV2 afvist af hensyn til kildebeskyttelsen.

Anklagemyndigheden oplyser, at Retten i Odense i forløbet har taget stilling til spørgsmålet, og retten valgte at bakke op om TV2.