Politiet undersøger skud i Odense

Politiet bekræfter, at der er blevet affyret skud i Odense.

Se flere billeder på Local Eyes

Fyns Politi bekræfter i en pressemeddelse, at der har været et skyderi på Ejbygade i Odense.

Anmeldelsen kom fredag klokken 17.05, og siden har politiet ikke kunne oplyse, om der var tale om et skyderi.

Politiet har ifølge den seneste pressemeddelse ikke nogen meldinger om tilskadekomne.  

Politiet mangler stadig mange oplysninger 

Anmeldelsen gik ud på, at der var affyret mindst et skud i Ejbygade ved Sandhusvej. De ved endnu ikke, hvor mange skud, der er tale om.  

- Politiet er til stede i området for at efterforske de nærmere omstændigheder, skrev Fyns Politi i en tidligere pressemeddelelsen.

Fyns Politi efterforsker stadig i området. Det betyder, at Kochsgade i øjeblikket er lukket af for trafik mellem Ejbygade og Sandhusvej.

Politiet vil gerne høre, hvis nogen har oplysninger i forbindelse med skudepisoden.

Se flere billeder på Local Eyes.