Mansour mister passet: Her er reglerne for dansk statsborgerskab

16x9
Terrordømte Said Mansour har fået frataget sit danske statsborgerskab. Foto: MIKAL SCHLOSSER / Scanpix Danmark

Said Mansour har som den første fået frataget sit danske statsborgerskab. Her kan du læse om reglerne.

Den 56-årige, marokkanskfødte Said Mansour har været dansk statsborger siden 1988, men har onsdag som den første fået frataget sit statsborgerskab som led i en straffesag.

Ifølge indfødsretsloven kan den, der bliver dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, som blandt andet omfatter terror, få frakendt sin danske indfødsret.

Få overblikket

Det kan dog ikke ske, hvis den pågældende dermed bliver statsløs.

Da Mansour har beholdt sit marokkanske statsborgerskab, bliver han ikke statsløs, og derfor kan han få frataget sit danske statsborgerskab.

Men hvordan får og mister man sit statsborgerskab? Få her et overblik over reglerne:

Sådan får og mister man statsborgerskab

Dansk statsborgerskab kaldes også indfødsret og er blandt andet en forudsætning for at få pas og for at stemme ved folketingsvalg.

Det er kun Folketinget, der kan tildele udlændinge dansk statsborgerskab.

Med et statsborgerskab har man ret til at opholde sig i landet, stemme ved valg, stille op til valg og modtage sociale ydelser. Samtidig bliver man pålagt pligter såsom værnepligt.

Personer, der er født statsløse i Danmark, behøver på baggrund af FN-konventioner ikke opfylde de almindelige betingelser for at få dansk statsborgerskab.

Tidligere danske statsborgere og statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan få dansk statsborgerskab via en erklæring til statsforvaltningen, Rigsombudsmanden i Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland. Der skal betales et gebyr på 1100 kroner.

Hvis man som dansker har fået et andet statsborgerskab eller gør offentlig tjeneste i et andet land, mister man sit statsborgerskab.

Et barn under 18 år kan miste sit statsborgerskab, hvis en af forældrene får et andet statsborgerskab, medmindre den anden forælder bliver ved med at være dansk statsborger.

Tidligere danske statsborgere, som har mistet deres danske statsborgerskab, kan jævnfør reglerne for dobbelt statsborgerskab mellem 1. september 2015 til 31. august 2020 igen få dansk statsborgerskab.

Det er muligt, fordi Folketinget 18. december 2014 vedtog nye regler, som betyder, at danske statsborgere kan få et andet statsborgerskab uden at miste deres danske.