I dag kan terrordømt boghandler blive udvist - men blive i Danmark

16x9
Said Mansour kan formentligt ikke udvises af Danmark, selvom han fratages sit danske statsborgerskab. Foto: Carl Redhead / Scanpix Danmark

Højesteret afgør i dag, om Said Mansour skal fratages sit danske statsborgerskab. Men uanset udfaldet kan det ende med, at han bliver i landet.

Onsdag middag afsiger Højesteret dom over ”Boghandleren fra Brønshøj”, Said Mansour, der to gange er kendt skyldig i at opfordre til terror.

Han har anket landsrettens dom fra sidste år, hvor han som den første i dansk retshistorie blev frataget sit danske statsborgerskab og udvist af landet.

Sagen er meget principiel, men faktisk kan det ende med, at 56-årige Said Mansour bliver i Danmark uanset udfaldet af onsdagens højesteretsdom.

Principielt spørgsmål kan afgøre sag

Oprindeligt idømte byretten Said Mansour fire års fængsel, mens Østre Landsret foruden fængselsstraffen også valgte at fratage ham statsborgerskabet og udvise ham af landet.

Landsretten valgte - modsat byretten - ikke at tage stilling til, om det var forsvarligt at udvise ham til hjemlandet Marokko. Det måtte i stedet være op til udlændingemyndighederne at vurdere.

Det bliver derfor helt principielt, om Højesteret er enig i byrettens eller landsrettens vurdering af dette spørgsmål, forklarer Eva Ersbøll, jurist og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

- Hans forbrydelse er så alvorlig, at der er en formodning om, at han skal fratages statsborgerskabet. Men dommerne skal lave en såkaldt proportionalitetsvurdering, hvor eventuelle konsekvenser ved fratagelsen kan medføre, at man alligevel ikke vil gøre det, siger hun.

Spørgsmålet er så, hvad man vil lade indgå i denne vurdering. Er det blot hans personlige og familiære tilknytning til Danmark og Marokko, eller også spørgsmål om hvad der vil kunne ske ham i hjemlandet? Og da han på grund af sit danske statsborgerskab er unionsborger, kan der også være nogle EU-retlige spørgsmål, der skal tages stilling til.

- Tager dommerne sådanne yderligere forhold med i en vurdering, så kan sagen falde anderledes ud, siger Eva Ersbøll.

Udvist Mansour kan blive i Danmark

Vælger Højesteret til gengæld - ligesom landsretten - at se bort fra dette og fratage Said Mansour statsborgerskabet, vil det efterfølgende være op til udlændingemyndighederne at vurdere, om han kan udvises til Marokko.

Men det er tvivlsomt, om det nogensinde vil ske. Danmark må nemlig ikke udvise borgere til lande, hvor de risikerer overgreb eller forfølgelse. Under retssagen har Said Mansour gjort det tydeligt, at han netop frygter en udvisning til Marokko, hvor han ifølge ham selv vil blive henrettet.

Justitsministeriet har to gange tidligere – i 2008 og 2015 – afvist anmodninger fra de marokkanske anklagemyndigheder om at få udleveret Said Mansour.

Dermed kan han ende med at blive i Danmark på såkaldt tålt ophold, der gives til udviste kriminelle, der ikke kan senes hjem til deres hjemland.

Tålt ophold har den seneste uge igen været et debatemne, da udlændingeminister Inger Støjberg (V) vil skærpe reglerne for tålt ophold og med egne ord gøre det så ”utåleligt som overhovedet muligt” at være på tålt ophold. Det kan du læse mere om her:

Meget tyder således på, at Said Mansour kan blive i Danmark efter endt afsoning. Spørgsmålet er nærmere, på hvilke vilkår det bliver. Højsteret afsiger dom i sagen onsdag klokken 12.00.

Tidslinje: Boghandleren fra Brønshøjs liv i Danmark
1984
Kom til Danmark
Said Mansour blev født i Marokko i 1960 i en typisk middelklassefamilie, der vel var muslimsk – men som ikke praktiserede religionen i nævneværdig grad.
 
Som 19-årig rejste han ud af landet og tilbragte nogle år i Holland, inden han flyttede til Danmark, hvor han snart efter mødte en dansk pige og giftede sig med hende.
 
Det unge par blev viet af imamen Abu Laban i 1984, efter hun var konverteret til islam – og snart efter begyndte Said Mansour at være en fast gæst i de københavnske moskeer, ligesom hans opblussende religiøsitet rettede sig mod hans nye livsprojekt: At missionere.
1986
Åbnede boghandel på Vesterbro
Fra 1986 og seks år frem drev Said Mansour den arabiske boghandel og forretning Al Nur på Vesterbro  – men økonomien var dårlig, boghandelen måtte lukke, og informationsvirksomheden fortsatte i Al Nur Islamic Informations – en virksomhed, Said Mansour drev via en postboks på Frederiksberg og fra hjemadressen –der ifølge ham selv ydede gratis rådgivning om islam.
1988
Fik dansk statsborgerskab
I 1988 fik Said Mansour sit danske statsborgerskab – og ved siden af boghandlen og en række småjobs i blandt andet Magasin, som køkkenmedhjælper på Herlev Hospital og som maskinarbejder, begyndte han på en uddannelse som grafisk trykker på Frederiksberg Tekniske Skole.
 
Allerede i 1989 uddelte Mansour løbesedler, der rasede mod det marokkanske styre – og med base i boghandlen på Vesterbro begyndte han ikke bare at distribuere – men også fremstille – propagandamateriale, der agiterede for et samfund baseret på en striks tolkning af islam.
1990
Hjalp Den Blinde Sheikh med visum
I 1990 rejste Mansour til London, hvor han hjalp med at skaffe et dansk visum til Den Blinde Sheikh, Omar Abdel Rahman, der tre år senere blev idømt 240 års fængsel for terrorplanlægning i New York.
 
Han blev efter det første bombeangreb mod World Trade Center i 1993 dømt for at stå i spidsen for planerne om en ny række af koordinerede angreb, der blandt andet skulle rettes mod civile mål.
 
Men det var først efter, at han i flere omgange havde besøgt Danmark og boet i Said Mansours rækkehus i Brønshøj – efter at Said Mansour havde optaget og distribueret videoer med sheikens flammende taler – og selv sendt et underskrevet dokument til New York, hvor der stod:
 
”Intet kalifat uden jihad. Og ingen jihad uden blod og lig.”
2003
Politi opgiver terrordom
Efter den første ransagning hjemme hos Said Mansour i 1995 fik Mansour tilkendt erstatning på grund af manglende beviser, og efter en ny ransagning i 2003 måtte politiet erkende, at mistanken om terrorvirksomhed ikke sådan var til at bevise.
 
Selvom politiet fandt både opskrifter på sprængstoffer og opfordringer til ’hellig krig på alle niveauer’ på hans adresse i 2003, og selvom flere passagerer på en DFDS-færge fandt det mistænkeligt, at Said Mansour fotograferede sikkerhedsudstyret på færgen, så frafaldt politiet en sigtelse efter terrorparagraffen allerede inden retssagen.
 
I stedet blev Mansour idømt tre måneders ubetinget fængsel for en større mængde ammunition og en ladt ni-millimeter pistol, som politiet fandt i en rygsæk i hans haveskur, dokumentfalsk på grund af et falsk italiensk kørekort samt besiddelse af hittegods.
2005
Ransagning gav pote
PET opgav dog ikke at fælde Said Mansour efter terrorparagraffen – og igen i september 2005 slog politiet til.
 
Efter en flere måneder lang retssag med fremlæggelse af utallige brændte CD’er, DVD’er, CD-rommer, videobånd med videre, der blandt andet viste kendte terrorister som Osama bin Laden hylde selvmordsaktioner og opfordre til at bekæmpe de vantro, fandt retten det bevist, at Boghandleren fra Brønshøj virkelig opildnede til terror.
 
Propagandamaterialet, der i læssevis var fundet hjemme fos Said Mansour var bevis nok, selvom Mansour gennem hele sagen nægtede sig skyldig og fremførte, at han blot som missionerende muslim havde indsamlet materiale, der er frit tilgængeligt på internettet.
 
Said Mansour blev dømt og senere nægtet prøveløsladelse, da han ifølge kriminalforsorgen fortsat søgte at udbrede sin radikale islamisme fra fængslet.
2007
Bag tremmer
Københavns Byret idømte den 11. april 2007 Said Mansour tre et halvt års fængsel.
Han blev senere nægtet prøveløsladelse, da han ifølge kriminalforsorgen fortsat søgte at udbrede sin radikale islamisme fra fængslet.
Efter tre et halvt år bag tremmer blev Boghandleren fra Brønshøj løsladt en torsdag formiddag i begyndelsen af marts 2009 efter at have afsonet sin fulde straf.
2014
Anholdt på ny
Dansk-marokkaneren blev anholdt i 2014, i en ny sag, hvor han igen blev sigtet efter terrorparagraffen. Københavns Politi mente at kunne føre bevis for, at han under særdeles skærpende omstændigheder havde tilskyndet til terror.
 
Det skete ifølge politiet gennem meddelelser på Facebook og e-mails, hvor Mansour var kommet med en lang række opfordringer til væbnet jihad og hyldest af hellige krigere.
 
Ifølge DR Nyheder var Mansour blandt andet sigtet for at have hyldet og delt en video af danske islamister, der skyder til måls efter blandt andre Anders Fogh Rasmussen, Naser Khader, Kurt Vestergaard og Lars Hedegaard.
 
Retten på Frederiksberg fandt Said Mansour skyldig og idømte ham fire års fængsel.
2015
Udvist og frataget passet
Knap et halvt år efter byrettens afgørelse stadfæstede Østre Landsretten den 1. juli 2015 dommen og supplerede med en udvisning og fratagelse af Said Mansours danske statsborgerskab.
2016
Dom i Højesteret
Den 8. juni stadfæstede højesteretten landsretsdommen over Said Mansour, som mister sit danske statsborgerskab og udvises af Danmark for bestandigt.
2019
Udlevering til Marokko
4. januar udleveredes Said Mansour til Marokko, hvor han blev overdraget til de marokkanske myndigheder.