Højesteret: Said Mansour mister dansk statsborgerskab

Said Mansour mister sit danske statsborgerskab og udvises for bestandigt, har Højesteret besluttet. Forsvarer vil have sagen for EU-domstol.

56-årige Said Mansour, der også er kendt som 'Boghandleren fra Brønshøj', mister sit danske statsborgerskab og er ved Højesteret onsdag blevet udvist af landet for bestandigt.

Det rapporterer TV 2s retsreporter Janni Petersen direkte fra retten.

Domstolen har dermed bestemt, at dansk-marokkaneren skal fratages sit danske pas og udvises til Marokko. Der var enighed om beslutningen blandt de syv højesteretsdommere.

Mansour er ikke statsløs

Om Mansour sendes til Marokko, er nu op til udlændingemyndighederne at beslutte.

Den 56-årige terrordømte har under retssagen lagt vægt på, at han frygter, at han vil blive forfulgt og henrettet i Marokko, og Danmark må ikke udvise borgere, som risikerer dette. Said Mansour kan derfor ende med at blive i Danmark - på tålt ophold.

I klippet nedenfor kan du høre højesterettens domsafsigelse:

Højesteretsdommeren uddyber ifølge TV 2s retsreporter i domsafsigelsen, at en betingelse for fratagelsen af Mansours danske statsborgerskab er, at han ikke er statsløs, da han også er marokkansk statsborger.

Stadfæster dom fra landsretten

Said Mansour fik i Østre Landsret i juli sidste år frakendt sit danske statsborgerskab og blev idømt fire års fængsel samt udvisning af Danmark for bestandigt.

Det var første gang, en lovovertræder blev frakendt sit danske statsborgerskab. Han blev dømt for blandt andet at have opildnet til terror. Mansour ankede landsrettens dom til Højesteret, som onsdag har stadfæstet dommen fra Østre Landsret.

Rigsadvokaten kalder dom for 'skelsættende'

Ifølge rigsadvokat Ole Hasselgaard er Højesterets afgørelse historisk.

- Det er en skelsættende dom, da det er første gang i dansk retspraksis, vi ser, at en dansk statsborger mister sit statsborgerskab på grund af kriminalitet, siger rigsadvokaten, som glæder sig over, at Højesteret er enig med landsrettens vurdering i sagen. 

- Det er meget alvorlige forhold, pågældende har begået - blandt andet om at udsende opfordringer til unge om at deltage i selvmordsaktioner.

Hør flere kommentarer fra rigsadvokat Ole Hasselgaard i klippet nedenfor: 

Forsvarer vil have sagen for menneskerettighedsdomstol

Højesterets afgørelse om udvisning falder dog i knap så god jord hos Said Mansours forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, der vil nu vil tage sagen videre til menneskerettighedsdomstolen.

- Det er stadigvæk vores opfattelse, at når der er tale om rene ytringer, som han er blevet straffet for, der bør man ikke udvise. Derfor er det vores beslutning, at vi vil forsøge at få sagen indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger forsvareren i et interview med TV 2. 

Hør flere kommentarer fra forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen i klippet nedenfor: 

Tidslinje: Boghandleren fra Brønshøjs liv i Danmark
1984
Kom til Danmark
Said Mansour blev født i Marokko i 1960 i en typisk middelklassefamilie, der vel var muslimsk – men som ikke praktiserede religionen i nævneværdig grad.
 
Som 19-årig rejste han ud af landet og tilbragte nogle år i Holland, inden han flyttede til Danmark, hvor han snart efter mødte en dansk pige og giftede sig med hende.
 
Det unge par blev viet af imamen Abu Laban i 1984, efter hun var konverteret til islam – og snart efter begyndte Said Mansour at være en fast gæst i de københavnske moskeer, ligesom hans opblussende religiøsitet rettede sig mod hans nye livsprojekt: At missionere.
1986
Åbnede boghandel på Vesterbro
Fra 1986 og seks år frem drev Said Mansour den arabiske boghandel og forretning Al Nur på Vesterbro  – men økonomien var dårlig, boghandelen måtte lukke, og informationsvirksomheden fortsatte i Al Nur Islamic Informations – en virksomhed, Said Mansour drev via en postboks på Frederiksberg og fra hjemadressen –der ifølge ham selv ydede gratis rådgivning om islam.
1988
Fik dansk statsborgerskab
I 1988 fik Said Mansour sit danske statsborgerskab – og ved siden af boghandlen og en række småjobs i blandt andet Magasin, som køkkenmedhjælper på Herlev Hospital og som maskinarbejder, begyndte han på en uddannelse som grafisk trykker på Frederiksberg Tekniske Skole.
 
Allerede i 1989 uddelte Mansour løbesedler, der rasede mod det marokkanske styre – og med base i boghandlen på Vesterbro begyndte han ikke bare at distribuere – men også fremstille – propagandamateriale, der agiterede for et samfund baseret på en striks tolkning af islam.
1990
Hjalp Den Blinde Sheikh med visum
I 1990 rejste Mansour til London, hvor han hjalp med at skaffe et dansk visum til Den Blinde Sheikh, Omar Abdel Rahman, der tre år senere blev idømt 240 års fængsel for terrorplanlægning i New York.
 
Han blev efter det første bombeangreb mod World Trade Center i 1993 dømt for at stå i spidsen for planerne om en ny række af koordinerede angreb, der blandt andet skulle rettes mod civile mål.
 
Men det var først efter, at han i flere omgange havde besøgt Danmark og boet i Said Mansours rækkehus i Brønshøj – efter at Said Mansour havde optaget og distribueret videoer med sheikens flammende taler – og selv sendt et underskrevet dokument til New York, hvor der stod:
 
”Intet kalifat uden jihad. Og ingen jihad uden blod og lig.”
2003
Politi opgiver terrordom
Efter den første ransagning hjemme hos Said Mansour i 1995 fik Mansour tilkendt erstatning på grund af manglende beviser, og efter en ny ransagning i 2003 måtte politiet erkende, at mistanken om terrorvirksomhed ikke sådan var til at bevise.
 
Selvom politiet fandt både opskrifter på sprængstoffer og opfordringer til ’hellig krig på alle niveauer’ på hans adresse i 2003, og selvom flere passagerer på en DFDS-færge fandt det mistænkeligt, at Said Mansour fotograferede sikkerhedsudstyret på færgen, så frafaldt politiet en sigtelse efter terrorparagraffen allerede inden retssagen.
 
I stedet blev Mansour idømt tre måneders ubetinget fængsel for en større mængde ammunition og en ladt ni-millimeter pistol, som politiet fandt i en rygsæk i hans haveskur, dokumentfalsk på grund af et falsk italiensk kørekort samt besiddelse af hittegods.
2005
Ransagning gav pote
PET opgav dog ikke at fælde Said Mansour efter terrorparagraffen – og igen i september 2005 slog politiet til.
 
Efter en flere måneder lang retssag med fremlæggelse af utallige brændte CD’er, DVD’er, CD-rommer, videobånd med videre, der blandt andet viste kendte terrorister som Osama bin Laden hylde selvmordsaktioner og opfordre til at bekæmpe de vantro, fandt retten det bevist, at Boghandleren fra Brønshøj virkelig opildnede til terror.
 
Propagandamaterialet, der i læssevis var fundet hjemme fos Said Mansour var bevis nok, selvom Mansour gennem hele sagen nægtede sig skyldig og fremførte, at han blot som missionerende muslim havde indsamlet materiale, der er frit tilgængeligt på internettet.
 
Said Mansour blev dømt og senere nægtet prøveløsladelse, da han ifølge kriminalforsorgen fortsat søgte at udbrede sin radikale islamisme fra fængslet.
2007
Bag tremmer
Københavns Byret idømte den 11. april 2007 Said Mansour tre et halvt års fængsel.
Han blev senere nægtet prøveløsladelse, da han ifølge kriminalforsorgen fortsat søgte at udbrede sin radikale islamisme fra fængslet.
Efter tre et halvt år bag tremmer blev Boghandleren fra Brønshøj løsladt en torsdag formiddag i begyndelsen af marts 2009 efter at have afsonet sin fulde straf.
2014
Anholdt på ny
Dansk-marokkaneren blev anholdt i 2014, i en ny sag, hvor han igen blev sigtet efter terrorparagraffen. Københavns Politi mente at kunne føre bevis for, at han under særdeles skærpende omstændigheder havde tilskyndet til terror.
 
Det skete ifølge politiet gennem meddelelser på Facebook og e-mails, hvor Mansour var kommet med en lang række opfordringer til væbnet jihad og hyldest af hellige krigere.
 
Ifølge DR Nyheder var Mansour blandt andet sigtet for at have hyldet og delt en video af danske islamister, der skyder til måls efter blandt andre Anders Fogh Rasmussen, Naser Khader, Kurt Vestergaard og Lars Hedegaard.
 
Retten på Frederiksberg fandt Said Mansour skyldig og idømte ham fire års fængsel.
2015
Udvist og frataget passet
Knap et halvt år efter byrettens afgørelse stadfæstede Østre Landsretten den 1. juli 2015 dommen og supplerede med en udvisning og fratagelse af Said Mansours danske statsborgerskab.
2016
Dom i Højesteret
Den 8. juni stadfæstede højesteretten landsretsdommen over Said Mansour, som mister sit danske statsborgerskab og udvises af Danmark for bestandigt.
2019
Udlevering til Marokko
4. januar udleveredes Said Mansour til Marokko, hvor han blev overdraget til de marokkanske myndigheder.