26-årig asylsansøger truede med at sætte ild til sig selv i Fredericia

Den 26-årige er nu indlagt på hospitalet i Vejle.

En 26-årig asylansøger truede tirsdag formiddag med at sætte ild til sig selv på et asylcenter i Fredericia.

- Det skete heldigvis ikke. Der er tale om en psykisk svækket person, og asylansøgeren er nu indlagt på sygehuset i Vejle, så han kan få den hjælp, han har behov for, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til TV 2.

Personalet på asylcentret slog alarm ved 11-tiden, da den 26-årige havde overvældt sig selv med benzin og truede med at sætte ild til.

Politiet kom til stede, og det lykkedes at få talt den 26-årige til ro. Han er nu indlagt på sygehuset.