Nu ruller politiets nummerplade-scannere på vejene

16x9
Arkivfoto. Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Politiet har fået et nyt våben på vejene - ifølge Rigspolitiet til gavn for færdselssikkerheden og som del af indsatsen mod organiseret kriminalitet.

Efter længere tids tilløb er de første patruljevogne med indbygget nummerpladekamera rullet ud på vejene - og det betyder, at en alarm bliver aktiveret, hvis kameraet opfanger en nummerplade fra politiets sorte liste.

Den automatiske nummerpladegenkendelse - ANPG - fungerer ved, at kameraer med både almindelig og infrarød optik scanner nummerplader i en afstand af op til 15-20 meter fra politibilen - og er der et såkaldt 'hit' i politiets database, vil betjentene i bilen kunne se på en computerskærm, hvad overtrædelsen eller mistanken består i.

ANPG giver alarm ved 'hit'

Et 'hit' i ANPG-databasen kan opstå, hvis bilen:

  • skal inddrages på grund af manglende syn eller forsikring
  • er afmeldt eller i øvrigt ikke må anvendes på offentlig vej
  • er efterlyst eller meldt stjålet
  • er tilknyttet personer uden gyldigt kørekort
  • formodes at have stjålne nummerplader
  • er knyttet til personer, der konkret er mistænkt for lovovertrædelser, som kan straffes med fængsel i mindst 1 år og 6 måneder
  • er dømt, sigtet eller konkret mistænkt for alvorlig organiseret kriminalitet
  • står på en Schengenliste med henblik på 'diskret overvågning'

Et 'hit' kan blandt andet dukke op, hvis bilen skal inddrages på grund af manglende syn eller forsikring, hvis den er meldt stjålet eller er efterlyst i forbindelse med kriminalitet - eller hvis registreringsnummeret kan knyttes til personer, der konkret er mistænkt for lovovertrædelser, som kan straffes med fængsel i mindst 1 år og 6 måneder.

Og så kan alarmen også lyde, hvis bilen forbindes med organiseret kriminalitet - eller hvis den står på en fælleseuropæisk Schengenliste, hvor bilens position registreres på tværs af landegrænser.

Endvidere er der placeret 24 kameraer fast ved grænseovergange og i nærheden af trafikknudepunkter - med det formål, at for eksempel indrejsende kriminelle vil blive registreret, hvis politiet i et Schengenland har noteret deres køretøj.

- Den kriminalitetsudvikling, vi ser i Danmark, handler i høj grad om kriminalitet begået af tilrejsende udlændinge, siger vicepolitikommissær Lars Mortensen fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.

Uskyldige registreres også

Alle registreringer bliver efterfølgende kørt gennem en database og gemt i op til 24 timer - hvilket er blevet kritiseret, idet lagringen ikke bare gælder de nummerplader, der knyttes til forskellige lovovertrædelser - men også de tusindvis af registreringer, som omfatter helt almindelige bilister.

- Hvorfor lagre data på bilister, der ikke har gjort noget forkert?, siger leder af FDM's politiske sekretariat Torben Lund Kudsk.

Han er i det store hele positivt indstillet over, at farlige bilister kan blive opdaget i trafikken - men bekymret for, at Datatilsynets tidligere kritik af politiets lagring af data ifølge FDM ikke er blevet imødekommet.

Læs også: Datatilsynet: Politiet må ikke masse-registrere nummerplader

Er der tale om særlige kontroller, kan politiet gemme de såkaldte 'no hit' i op til 30 dage - mens oplysningerne først bliver slettet efter tre måneder til to år, hvis bilen står på politiets sorte liste.

- Vi har kritiseret den her bekendtgørelse i vores høringssvar, uden at det har haft en effekt. Det er jo en glidebane mod mere overvågning, har Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, tidligere i år sagt til TV 2.

Ud over den problematiske i det, han anser som masseovervågning, mener han, at et tiltag som ANPG-systemet i langt højere grad burde have været gennem en politisk debat, inden bekendtgørelsen trådte i kraft.

Både for og imod

I et høringssvar fra Justitsministeriet fremgår det blandt andet også, at mens 3F og Danske Vognmænd ser en mulighed for at ANPG kan hjælpe med at slå ned på dødsensfarlig tungtvognstrafik, der foregår i strid med køre- hviletidsreglerne - så ser en række aktører potentielle problemer i forhold til brud på Persondataloven.

Ligesom det kritiseres, at den enkelte bilist ikke får mulighed for at søge indsigt i, om politiet har registreret oplysninger omkring vedkommende i ANPG-registeret - mens andre danske eller udenlandske myndigheder kan få adgang til databasen, hvis hensynet til forebyggelse, efterforskning eller forfølgelse af strafbare forhold overstiger retten til privatliv.

I første omgang er det tre politikredse i Hovedstadsområdet, der har fået installeret de nye ANPG-kameraer i en række patruljevogne - planen er, at de senere vil rulle ud i hele landet.

Endvidere bekræfter Rigspolitiet, at der er opsat en række stationære nummerplade-kameraer i grænsenære områder og ved de større trafikfærdselsårer.