Asylansøger udvist af Danmark: Smuglede flygtninge over grænsen

16x9
Arkivfoto. Foto: Claus Fisker / SCANPIX DANMARK

En svensk asylansøger smuglede to flygtninge over den dansk-tyske grænse og er søndag dømt til udvisning af Danmark.

En 26-årig asylansøger i Sverige får 30 dages ubetinget fængsel og udvisning for menneskesmugling af to flygtninge over den dansk-tyske grænse.

Det oplyser Syd- og Sønderjylland til TV 2.

Natten til søndag blev den 26-årige stoppet af politiet på motorvejen nær grænsen ved et rutinemæssigt tjek. Med sig i bilen havde han to flygtninge.

Den 26-årige er asylansøger i Sverige - og han er søndag blevet udvist af Danmark og sendt tilbage over Øresund.

De to flygtninge, som den 26-årige smuglede ind i Danmark, har søndag søgt asyl her i landet, oplyser Søren Strægaard, vagtchef hos Syd- og Sønderjylland.