Mogens Camre dømt for racisme i landsret

16x9
Mogens Camre er blevet dømt for racisme Foto: Mogens Flindt / Polfoto

DF'eren er fundet skyldig i racisme, fordi han i indlæg på Twitter sammenlignede muslimer med nazister.

Det var racisme og dermed i strid med loven, da det tidligere medlem af Folketinget og EU-Parlamentet Mogens Camre i 2014 sammenlignede muslimer med nazister på Twitter.

Det afgjorde Østre Landsret mandag i en ankesag.

Landsretten stadfæstede hermed en dom fra Retten i Glostrup, hvor det nuværende medlem af byrådet i Gladsaxe for Dansk Folkeparti sidste år blev idømt en bøde på 8000 kroner.

24. juli 2014 skrev den i dag snart 80-årige Mogens Camre på sin Twitterprofil:

- Om jødernes situation i Europa: Muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen.