Rigsadvokat: Medier slipper for bøder i Brian Holm-sag

16x9
Eks-cykelrytter Brian Holm ved Retten på Frederiksberg, efter at han blev frifundet for blufærdighedskrænkelse mod en pige Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Der er ikke bevis for, at tre medier brød navneforbud, da de bragte maskerede billeder af eks-cykelrytter Brian Holm i forbindelse med straffesag.

Chefredaktører fra Ekstra Bladet, BT og Metro Xpress slipper for bøder for deres dækning af sagen mod den tidligere cykelrytter Brian Holm, mens han fortsat var beskyttet af et navneforbud.

Det fremgår af en påtaleopgivelse mod de tre medier, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Sagen har været efterforsket og overvejet siden juni 2014, hvor retspræsident Torben Golding ved Retten på Frederiksberg meldte chefredaktørerne Olav Skaaning Andersen, Poul Madsen og Jonas Kuld Rathje til politiet for at bryde det navneforbud, der ellers skulle beskytte eks-cykelrytter Brian Holm, som var under efterforskning for at krænke en pige seksuelt.

Frifundet

Cykelrytteren blev senere frifundet.

Ifølge retspræsidenten var det en overtrædelse af navneforbuddet, når medierne skrev, at en kendt sportsmand havde fået et navneforbud ved Retten på Frederiksberg, og det var desuden muligt at trække masken af de slørede billeder af eks-cykelrytteren, som de tre medier havde brugt, mente retspræsidenten.

Desuden brød medierne også navneforbuddet ved at kontakte personer rundt om Brian Holm, hed det i anmeldelsen.

Men de betragtninger er Rigsadvokaten uenig i.

Ikke strafbart

Hverken mediernes beskrivelser i sagen  eller deres brug af maskerede billeder i aviserne var strafbare, fastslår Rigsadvokaten i påtaleopgivelsen, der er truffet 21. december 2015.

- Det er min opfattelse, at oplysningen om, at der er tale om en kendt sportsstjerne, ikke i sig selv var tilstrækkelig til, at Brian Holm kunne identificeres som den sigtede. En sådan identifikation var heller ikke mulig i sammenhæng med oplysningen om, at Retten på Frederiksberg havde udstedt navneforbuddet, idet dette ikke er ensbetydende med, at "den sigtede" bor på eller har tilknytning til Frederiksberg, skriver Rigsadvokaten i afgørelsen.

Om billederne i mediernes aviser fastslår Rigsadvokaten, at baggrunden på billederne er 'ret anonym', og at de ikke afslører særlige personlige karakteristika for den sigtede - f.eks. en sportsgren.

Flere har i den offentlige debat - herunder teaterdirektør Jon Steffensen og brugerne af flere hjemmesider peget på, at man fra billederne på mediernes hjemmesider kunne gætte, at den sigtede var Brian Holm.

Men det har ikke været muligt for politiet at bekræfte, at det faktisk har været muligt med it-værktøjer at trække masken af de billeder, som medierne også brugte på deres hjemmesider i forbindelse med dækningen af sagen.

Det har nemlig ikke været muligt for National Cybercrime Center (NC3) hos Rigspolitiet at finde frem til de originale web-artikler med tilslørede billeder.

Testet inden offentliggørelse

Hverken chefredaktør Olav Skaaning Andersen , BT, eller chefredaktør Poul Madsen, Ekstra Bladet, har villet udtale sig om spørgsmålet, mens Jonas Kuld Rathje har forklaret, at avisens maskerede billede blev "testet, inden det blev bragt, således at man var sikker på, at billedet ikke ville kunne afsløres."

- På den anførte baggrund er det min opfattelse, at det i den foreliggende sag ikke med den fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at det var muligt at "demaskere" de tilslørede billeder af Brian Holm ved hjælp af tekniske/digitale hjælpemidler, konkluderer Rigsadvokaten, der dog fastslår, at det efter hans opfattelse, ville være en overtrædelse af navneforbuddet, hvis det faktisk var sket.

Den tidligere cykelrytter og byrådspolitiker fik nedlagt navneforbud ved Retten på Frederiksberg 23. maj 2014, da politiet havde indledt en efterforskning mod ham for at have krænket et barn seksuelt.

Nogle dage senere fik Dagbladet BT nys om sagen og beskrev, hvordan 'en kendt dansk sportsmand' var blevet sigtet af politiet.

Tre dage senere følte Brian Holm sig nødsaget til at stå frem og inviterede til et pressemødet på Frederiksberg nær rådhuset. Han fraskrev sig navneforbuddet, der blev ophævet officielt senere samme dag på begæring fra DR.

Han blev senere frifundet af Retten på Frederiksberg, og sagen blev ikke anket.

Sagen med Brian Holm er siden blev brugt som udgangspunkt for partiet Venstre for at stille et lovforslag, der 10-dobler bøden for at bryde et navneforbud.