Kritik af politiet: Et hav af voldtægter holdes skjult i statistikken

16x9
Arkivfoto af Københavns Politi ved Københavns Byret Foto: Scanpix

Et meget stort antal uopklarede voldtægter er indtil videre blevet holdt ude af de officielle statistikker. Det viser to nye redegørelser fra Stats

Et meget stort antal uopklarede voldtægter er indtil videre blevet holdt ude af de officielle statistikker.

Det viser to nye redegørelser fra Statsadvokaten i København og Statsadvokaten i Viborg, som i dag er blevet offentliggjort.

Statsadvokaten i København har undersøgt 135 uopklarede sager om seksualforbrydelser, som politikredsene vest for Storebælt lukkede, uden at finde en mulig gerningsmand. 67 af disse uopklarede sager - altså næsten halvdelen - burde optræde i de officielle statistikker over voldtægt, men gør det ikke.

Politiet - især i København - har nemlig lukket sagerne på et såkaldt undersøgelsesnummer. Det betyder, at de ikke tæller med i den officielle statistik over kriminalitet.

- Jeg finder den udbredte brug af undersøgelsesnumre i sædelighedssager meget uhensigtsmæssig, da det blandt andet udelukker mulighederne for at føre en korrekt statistik med anmeldelser inden for de forskellige sædelighedsforbrydelser (voldtægt, blufærdighedskrænkelse m.v.), skriver vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich i redegørelsen.

Også vest for Storebælt er et stort antal uopklarede voldtægtssager skjult for offentligheden. Ud af 204 sædelighedssager er 107 af dem henlagt på et undersøgelsesnummer - 54 af dem burde efter alt at dømme være rubriceret som voldtægt.

Statsadvokaterne har bedt politikredsene om at undersøge sagerne, efter at Rigsrevisionen i maj kom med en større beretning om politiets brug af undersøgelsesnumre. Rigsrevisionen indledte undersøgelsen i kølvandet på en række afsløringer fra TV 2, hvor politiet fra egne rækker blev kritiseret for at pynte på statistikkerne over kriminalitet.

- Jeg både tror og ved, at der er mange sager, der burde være journalført som for eksempel gaderøverier, voldssager eller sædelighedssager, som man i stedet journaliserer som en 'undersøgelse'. Det betyder, at sagen ikke optræder i politiets statistik, sagde Johan Kofod, der er fællestillidsmand i efterforskningsenheden i Københavns Politi, dengang til TV 2.

Københavns Politi iværksatte i kølvandet på kritikken sin egen undersøgelse, og konklusionen var, at den forkerte journalisering efter alt at dømme ikke var noget, man gjorde med vilje.

Rigsrevisionen konkluderede i sin beretning i maj, at den forkerte journalføring betyder, at politiet i næsten hver tredje af de undersøgte uopklarede sager har 'orienteret den forurettede i overensstemmelse med retsplejeloven'.

Det betyder, at ofre for en stribe anmeldte - og uopklarede voldtægter - ikke er blevet underrettet om, at sagen er lukket - eller har fået en vejledning i, hvordan de kan klage over politiets afgørelse.

Af redegørelsen fra Statsadvokaten i Viborg fremgår, at politikredse vest for Storebælt systematisk har holdt en del uopklarede voldtægtssager ude af statistikken. Da vicestatsadvokat Michael Møller Hansen bad om at se alle uopklarede voldtægtssager, der var henlagt uden at en gerningsmand var sigtet, modtog han nemlig ingen sager.

- Intentionen var at se på alle henlagte voldtægtssager. Nu er jeg imidlertid blevet gjort opmærksom på, at der ikke på skarpe journalnumre (der er tilknyttet straffelovens § 216) findes voldtægtssager, som er henlagt efter retsplejelovens § 749 (afvisning af anmeldelse og indstilling af efterforskning, hvis der ikke er sket sigtelse, red.). Situationen er åbenbart den, at sagen behandles på undersøgelsesnummeret 83961, hvorefter den henlægges på samme nummer, mindre der sigtes, og sagen så enten resulterer i tiltale eller slutninger efter retsplejelovens § 721, skriver Michael Møller Hansen i brevet.

Begge statsadvokater konkluderer, at der ikke er grund til at kritisere den efterforskning, der har fundet sted i de mange undersøgte sager. Politiet er dog blevet bedt om at se på fem af sagerne igen.

Undersøgelsessag

Undersøgelsesnummer
Politiet registrerer indledningsvist en anmeldelse med et undersøgelsesnummer i POLSAS, hvis der på det foreliggende grundlag er tvivl om gerningsindholdet.

Er der fx tvivl om, under hvilken bestemmelse i straffeloven forholdet skal henføres, vil anmeldelsen således blive registreret som en undersøgelsessag med et undersøgelsesnummer.

En konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder anmeldelsens troværdighed, tekniske spor og beviser i øvrigt, kan tilsvarende føre til, at anmeldelsen indledningsvist registreres som en undersøgelsessag.

Skarp sag
Politiet registrerer en meddelelse som en skarp sag, hvis der er mistanke om, at et strafbart forhold er begået, og der ikke er tvivl om gerningsindholdet.

Orientering af forurettede
Efter retsplejelovens § 749, stk. 3, skal politiet underrette den forurettede og andre med en rimelig interesse i sagen, hvis sagen henlægges.I 30 pct. af de sager, Rigsrevisionen har undersøgt i maj 2015, var dette ikke sket.

Kilde: Rigsrevisionen