Hvepsebo-sag: Sådan fuppede og svindlede de kriminelle

Med en blanding af falske lønsedler og ægte sygesikringskort har organiserede bagmænd fuppet sig til millioner af kroner fra private firmaer og offent

Med en blanding af falske lønsedler og ægte sygesikringskort har organiserede bagmænd fuppet sig til millioner af kroner fra private firmaer og offentlige myndigheder - mens fårehyrder og fattige rumænere er udnyttet i en karrusel af menneskehandel og bedrageri.

Det er i hvert tilfælde anklagemyndighedens påstand i en sag, der kan ende med at blive den største afdækning af menneskehandel i Danmark nogensinde.

Tirsdag morgen begynder den første af tre retssager i det, politiet kalder 'Operation Hvepsebo' - en sag der ifølge politiets oplysninger handler om svindel for 30-40 millioner kroner, hvor mindst 100 rumænere er hentet til Danmark, udstyret med danske cpr-numre og bankkonti - hvorefter bagmænd ifølge politiets tiltale har udnyttet det hele til at begå groft bedrageri.

De tiltalte nægter sig alle skyldige.

Aflyttede ved et tilfælde
- Ifølge tiltalen er det Danmarks største sag om menneskehandel. Den er helt unik på grund af sagens omfang og kompleksitet. Og det er første gang, der rejses tiltale om menneskehandel til kriminalitet, i dette tilfælde grove bedragerier, siger politiinspektør Bent Isager fra politiets særlige Task Force Indbrud, der har stået for efterforskningen i sagen.

Efterforskningen begyndte ved lidt af et tilfælde i juni 2014, hvor Københavns Politi med en dommerkendelse i hånden begyndte at aflytte telefonen hos en mand, der var mistænkt for indbrudskriminalitet.

Men det var noget helt andet, manden talte om - og snart efter kunne politiet begynde at afdække det, der ifølge TV 2's oplysninger vil blive præsenteret i mindst tre retssager over foreløbig 119 planlagte retsdage med 15 tiltalte - formentlig mindst 22, inden dommeren afsiger den sidste kendelse.

Sådan arbejdede de kriminelle
Ifølge retsdokumenterne mener politiet, at den kriminelle organisation bestod af op mod fem forskellige celler, der alle er blevet ledet af én eller flere personer.

Desuden har andre personer haft faste opgaver, således at nogle har stået for rekruttering af svage personer, der levede under trange kår i Rumænien, andre har sørget for transport eller indkvartering i Danmark, nogle har haft styr på reglerne og kontakt til danske myndigheder, mens andre måske har stået for et producere falske lønsedler eller oprette firmaer i de rekrutterede personers navne.

Men hvor de fattige rumænere ifølge anklagemyndigheden troede, at de skulle til Danmark for at arbejde med rengøring eller byggeri og måske tjene 350-500 Euro om måneden - så blev de i stedet indkvarteret i lejede og ofte faldefærdige huse.

- Vi kunne konstatere, at nogle af husene var i særdeles dårlig stand og manglede strøm, vand og varme. Så vidt vi kan se, har de opholdt sig under kummerlige forhold og ventet på, at det lovede job kom, siger Bent Isager.

Vold og trusler
Ifølge anklageskriftet, der bliver læst op i Retten i Hillerød tirsdag morgen, slog og sparkede bagmændene nogle af de fattige rumænere, hvis de begyndte at stille spørgsmål - ligesom de kom med dødstrusler, hvis nogen talte om at rejse hjem eller søge hjælp hos politiet.

De blev ifølge politiet truet med, at de tiltalte 'havde mange forbindelser' og 'kunne slå dem ihjel når som helst', at de ville brække benene på en ægtefælle, at de havde 'farlige kontakter' i det arabiske miljø - og at ingen af de tiltalte havde skrevet under på noget, mens de fattige rumænere alle havde 'skrevet under overalt og begået mange lovovertrædelser i Danmark'.

- Man kunne måske sige, at de bare kunne rejse hjem. Men vi mener faktisk, at bagmændene på en måde, der er kriminaliseret i straffelovens paragraf om menneskehandel, har udnyttet en lang række svage personer og deres identiteter for derved at begå grove bedragerier mod en lang række private firmaer og Skat, siger Bent Isager.

Let at fuppe for millioner
Bedragerier, der i virkeligheden har været ret simple:

Efter ankomsten til Danmark fulgte nogle af de tiltalte de fattige rumænere til det lokale kommunekontor eller til Borgerservice i det indre København og hjalp dem med at oprette et dansk cpr-nummer.

Med sig havde de på forhånd en udfyldt arbejdsgivererklæring og falske lønsedler fra fiktive firmaer, og med det på plads kunne de snart efter oprette en nem ID og en bankkonto. Koder og nøglekort blev sendt til en anden adresse end der, hvor rumænerne boede og troede, at de ventede på et job - nu kunne de tiltalte for alvor begynde arbejdet:

Ifølge anklageskriftet optog de en lang række lån, forbrugslån og kviklån, ligesom de købte telefoner og andre varer i de indkvarterede rumæneres navn - ligesom de fuppede Skat til at tilbagebetale for meget indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag - selvom der aldrig var indbetalt nogen form for A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag for de pågældende personer. 

Blandt de firmaer, der har været udsat for bedrageri, er: Ekspress Bank, Ikano Bank, Vivus, OK Benzin, Shell, Statoil, Telia, Telenor, TDC og Santander. I den første retssag, der begynder tirsdag, er der ifølge anklagemyndigheden svindlet for 1,3 millioner kroner - de kommende to sager handler om langt større millionbeløb.

Der er afsat 24 dage i Retten i Hillerød til den første sag i komplekset - og det er planlagt, at der falder dom i sagen 26. november 2015.

En dansk revisor og en dansk advokat bliver fortsat efterforsket i sagen.

TV 2s reporter Astrid Søndberg følger sagen direkte fra Retten i Hillerød tirsdag morgen. Hun fortæller, at der ikke er tale om menneskesmugling, men decideret menneskehandel. Se mere i klippet nedenfor.